Hvad er det sket med verden? Lige pludselig er den bare ikke til at overskue mere. Jeg ved ikke hvorfor, men en dag, da jeg vågnede, var det lige som om, alting havde forandret sig.
Som det er nu, er det bedst at have Damen i nærheden hele tiden. Hun er ligesom det eneste faste holdepunkt. Desværre har hun det stadig med at forsvinde ud af mit synsfelt i tide og utide. Lige som vi sidder fint på gulvet og roder med noget af det gamle legetøj, kan hun finde på at rejse sig og sige noget, om at hun går ud i køkkenet. Men helt ærligt, hvad skal hun dér? Og hvorfor skal jeg ikke med? Jeg må virkelig anstrenge mig for at få hende til at komme tilbage hver gang.
Legetøjet duer heller ikke rigtig mere. Det gør ting, som jeg ikke er vant til, og nogle gange synes jeg faktisk, at det er direkte farligt. Så vil jeg hellere lege med noget af Damens legetøj. Det er sådan noget med en masse spændende knapper, ligesom computeren, men jeg må bare aldrig hverken sutte på det eller slå det ned i bordet eller undersøge det ordentligt på nogen anden måde. Ret irriterende som sædvanligt.
Som om det er ikke er nok, så er der heller ikke noget mad om natten mere. Bare fordi jeg kom til at sove et par nætter, synes Damen åbenbart ikke, at det er nødvendigt mere. Godt nok er jeg måske heller ikke specielt sulten dér klokken fire om morgenen, men lidt kan man da altid spise og det er også meget hyggeligt at komme over i Damens seng og ligge der og gasse sig lidt med en flaske. Men det er altså åbenbart slut nu. Vi havde et kæmpe skænderi om det forleden nat, men desværre faldt jeg i søvn midt i det hele, så nu er det slag desværre tabt. Øv!
Nå, jeg vil slutte. Jeg kan ikke rigtig overskue at skrive mere i aften. Det er alt for skræmmende at tænke det hele igennem igen!
Ludde
søndag den 21. januar 2007
lørdag den 13. januar 2007
At sidde selv
Endelig! Nu må jeg sidde selv på gulvet! Det tog også sin tid for Damen at fatte det. Men pludselig blev jeg ikke lagt ned på det forhadte gulv, men i stedet fik jeg puder i siden og i ryggen og legetøj i skødet! Hurra!
Jeg aner ikke, hvad jeg gjorde for endelig at gøre hende det begribeligt. Og hun kan stadig få den irriterende ide at lægge mig på maven i stedet for. Men hovedsagen er, at jeg får lov at sidde op, og puderne må da gerne være der også. De er sjove at sutte på, og så er der ikke så langt ned til legetøjet, hvis jeg lige lægger det på en pude i stedet for på gulvet.
Man kan altså mange flere ting, når man sidder op. Jeg kan slå legetøjet i gulvet på en måde, der giver en helt fantastisk lyd, og når jeg taber det, kan jeg bare samle det op igen. Jeg kan selv samle ting op af legetøjskassen, eller lige gnave lidt på kanten - virkelig godt for gummerne! Og her til aften trillede jeg bold med Damen, og det var supersjovt lige indtil jeg pludselig fik mavepine og måtte ligge på maven ovenpå hendes ben. Det er den eneste situation, hvor der er dejligt at ligge den vej.
Jeg håber, at det fortsætter med at få lov at sidde op. Det kan virkelig anbefales!
Ludde
onsdag den 10. januar 2007
Lang tid siden
Men puha, hvor er der sket mange og mærkelige ting i mit liv de sidste uger! Nu er alting tilbage ved det gamle igen, og hvad alt påstyret gik ud på, ved jeg ikke.
En dag lige før, at vi tog hjem til mormor og morfar, kom der en masse gæster, hvoraf nogle af dem ikke var ret høje. De larmede til gengæld ret meget, så jeg holdt mig lige lidt tilbage for at se dem lidt an. Men pludselig kunne jeg mærke på Damen, at der skulle ske noget nyt, for hun var igen helt oppe at køre. Vupti, blev jeg placeret i en ny stol, som ikke ligner nogle af de andre. Den ligner nærmest sådan en lille trappe. Det viste sig at være MIN stol! Sejt! Nu sidder jeg med ved bordet, og kan følge med i alting, og kan smide alt mit legetøj ned, så det giver de bedste lyde, når de rammer gulvet. Når jeg får grød, kan jeg også sidde her, og jeg kan se ud af vinduet, hvis jeg hellere vil det. Hvorfor jeg ikke har fået sådan en stol for længe siden, fatter jeg ikke. Hvis jeg vidste, at den eksisterede, havde jeg bedt om en for længst.
Nå, men så tog vi altså hjem til mormor og morfar, hvor de havde taget et træ ind i stuen. Og vi var dårlig nok kommet hjem igen, før vi skulle et nyt sted hen. Manden med den syngende stemme, ham der hedder Jesper, kom med en bil og hentede os. Da vi havde kørt lidt, kom der endnu en dame med en anden baby! Han hed Oliver og var vist lidt større end mig.
Det viste sig, at vi skulle samme sted hen. Her var damen med det store hår og drengen, Nilas, allerede. Det var helt fint, og vi legede allesammen lidt på gulvet med en masse nyt legetøj. Oliver kunne noget meget mærkeligt med at ligge på maven uden at maven lå på gulvet, og så kunne han bevæge sig rundt i stuen. De voksne var meget begejstrede og roste og jublede, men Oliver jeg mig tog det nu helt roligt. Det er aldrig helt til at vide, hvorfor de voksne går sådan amok over de ting, vi gør.
Om aftenen og natten var der en masse høje brag, så jeg sov ikke så godt. Der kom hele tiden lysglimt og mærkelige lyde udefra. Damen tog det nu helt roligt, og jeg tror ikke, det var noget farligt, men irriterende var det nu, og jeg er glad for, at det ikke er sket igen siden. Måske er det bare sådan hos dem, vi besøgte?
I sidste uge var jeg hos en rar mand med et stort skæg, men efter at jeg havde fået lov at få næsten alt tøjet af og vi havde leget lidt, stak ham mig pludselig i balden! Så gav Damen mig altså også tøj på, og så tog vi hjem. Helt ærligt! Og om natten fik jeg det skidt og sov rigtig dårligt, og fik lov at sove i Damens seng. Men der var alt for varmt, så det var alligevel ikke så rart, som det ellers plejer. I det hele taget synes jeg, at jeg var noget varm og træt de næste dage.
Og så skulle vi igen hjem til mormor og morfar. Det var dejligt at komme tilbage og Moster Gitte og Den skaldede mand, som åbenbart hedder onkel Kristian var der også. Dejligt med flyveture og gåture og masser af opmærksomhed! Vi var der nogle dage og pludselig kom der vildt mange voksne mennesker på besøg. De snakkede og larmede og spiste og drak og snakkede noget mere, og de skulle alle sammen sige goddag og ville holde mig. Der var flere mænd, der gav mig flyveture, så det var jo sådan set meget fedt. Men det var nu også noget trættende, så jeg måtte lige tage mig et par soveture i barnevognen undervejs.
Efter aftensmaden kom en dame, som ligner mormor, hen til mig, mens jeg sad hos mor. Og så begyndte de at rode i mit hår, og den anden dame havde noget sjovt legetøj, som jeg ikke måtte få, men af én eller anden grund skulle i mit hår hele tiden. Det var en mærkelig leg, som jeg ikke helt fandt ud af, før den var forbi. Til gengæld var mit hår pludselig blevet kortere, så jeg ikke kunne se det titte frem over mine øjne mere. Hvor det var blevet af, aner jeg ikke, men det er egentligt meget rart.
De mange gæster var væk igen næste morgen, da vi stod op. Møblerne stod helt anderledes, end de plejer, men mit legetøj var der heldigvis stadigvæk. Endnu en mærkelig oplevelse var overstået.
Men nu er vi altså hjemme igen og det er nu også meget rart. Vi har været til dét der musik igen, og det var ret sjovt, og jeg fik mødt en masse andre babyer. Jeg holdt i hånd med både Marie og Magni, som jeg sad ved siden af, og jeg fik et kys af en bamse. Næste gang tror jeg, jeg vil sidde ved siden af Margrethe. Hun ser sød ud...
Ludde
En dag lige før, at vi tog hjem til mormor og morfar, kom der en masse gæster, hvoraf nogle af dem ikke var ret høje. De larmede til gengæld ret meget, så jeg holdt mig lige lidt tilbage for at se dem lidt an. Men pludselig kunne jeg mærke på Damen, at der skulle ske noget nyt, for hun var igen helt oppe at køre. Vupti, blev jeg placeret i en ny stol, som ikke ligner nogle af de andre. Den ligner nærmest sådan en lille trappe. Det viste sig at være MIN stol! Sejt! Nu sidder jeg med ved bordet, og kan følge med i alting, og kan smide alt mit legetøj ned, så det giver de bedste lyde, når de rammer gulvet. Når jeg får grød, kan jeg også sidde her, og jeg kan se ud af vinduet, hvis jeg hellere vil det. Hvorfor jeg ikke har fået sådan en stol for længe siden, fatter jeg ikke. Hvis jeg vidste, at den eksisterede, havde jeg bedt om en for længst.
Nå, men så tog vi altså hjem til mormor og morfar, hvor de havde taget et træ ind i stuen. Og vi var dårlig nok kommet hjem igen, før vi skulle et nyt sted hen. Manden med den syngende stemme, ham der hedder Jesper, kom med en bil og hentede os. Da vi havde kørt lidt, kom der endnu en dame med en anden baby! Han hed Oliver og var vist lidt større end mig.
Det viste sig, at vi skulle samme sted hen. Her var damen med det store hår og drengen, Nilas, allerede. Det var helt fint, og vi legede allesammen lidt på gulvet med en masse nyt legetøj. Oliver kunne noget meget mærkeligt med at ligge på maven uden at maven lå på gulvet, og så kunne han bevæge sig rundt i stuen. De voksne var meget begejstrede og roste og jublede, men Oliver jeg mig tog det nu helt roligt. Det er aldrig helt til at vide, hvorfor de voksne går sådan amok over de ting, vi gør.
Om aftenen og natten var der en masse høje brag, så jeg sov ikke så godt. Der kom hele tiden lysglimt og mærkelige lyde udefra. Damen tog det nu helt roligt, og jeg tror ikke, det var noget farligt, men irriterende var det nu, og jeg er glad for, at det ikke er sket igen siden. Måske er det bare sådan hos dem, vi besøgte?
I sidste uge var jeg hos en rar mand med et stort skæg, men efter at jeg havde fået lov at få næsten alt tøjet af og vi havde leget lidt, stak ham mig pludselig i balden! Så gav Damen mig altså også tøj på, og så tog vi hjem. Helt ærligt! Og om natten fik jeg det skidt og sov rigtig dårligt, og fik lov at sove i Damens seng. Men der var alt for varmt, så det var alligevel ikke så rart, som det ellers plejer. I det hele taget synes jeg, at jeg var noget varm og træt de næste dage.
Og så skulle vi igen hjem til mormor og morfar. Det var dejligt at komme tilbage og Moster Gitte og Den skaldede mand, som åbenbart hedder onkel Kristian var der også. Dejligt med flyveture og gåture og masser af opmærksomhed! Vi var der nogle dage og pludselig kom der vildt mange voksne mennesker på besøg. De snakkede og larmede og spiste og drak og snakkede noget mere, og de skulle alle sammen sige goddag og ville holde mig. Der var flere mænd, der gav mig flyveture, så det var jo sådan set meget fedt. Men det var nu også noget trættende, så jeg måtte lige tage mig et par soveture i barnevognen undervejs.
Efter aftensmaden kom en dame, som ligner mormor, hen til mig, mens jeg sad hos mor. Og så begyndte de at rode i mit hår, og den anden dame havde noget sjovt legetøj, som jeg ikke måtte få, men af én eller anden grund skulle i mit hår hele tiden. Det var en mærkelig leg, som jeg ikke helt fandt ud af, før den var forbi. Til gengæld var mit hår pludselig blevet kortere, så jeg ikke kunne se det titte frem over mine øjne mere. Hvor det var blevet af, aner jeg ikke, men det er egentligt meget rart.
De mange gæster var væk igen næste morgen, da vi stod op. Møblerne stod helt anderledes, end de plejer, men mit legetøj var der heldigvis stadigvæk. Endnu en mærkelig oplevelse var overstået.
Men nu er vi altså hjemme igen og det er nu også meget rart. Vi har været til dét der musik igen, og det var ret sjovt, og jeg fik mødt en masse andre babyer. Jeg holdt i hånd med både Marie og Magni, som jeg sad ved siden af, og jeg fik et kys af en bamse. Næste gang tror jeg, jeg vil sidde ved siden af Margrethe. Hun ser sød ud...
Ludde
Abonner på:
Opslag (Atom)
