mandag den 26. februar 2007

Hårde dage

Øv, det har slet ikke været sjovt de sidste dage. Både Damen og jeg har fået noget mærkeligt stads næsen, som ikke vil ud. Det klister og trykker, så det er svært at trække vejret, og at ligge ned har været et rent mareridt.

Det startede med, at jeg var mærkelig træt og ligesom ikke rigtig godt tilpas. Damen holdt mig hele tiden på panden og gav mig en masse tøj på, så det blev endnu mere besværligt at røre sig. Og så en nat kunne jeg slet ikke sove, og måtte bare græde og græde, hver gang Damen lagde mig ned. Det var som om, nogen havde taget alt luften væk og det var skrækkeligt, for jeg ville jo bare sove, og Damen kunne åbenbart ikke forstå, at jeg hellere ville sove på hendes skulder den nat.

Til sidst fik jeg en flaske mælk og faldt i søvn i Damens seng. Heldigvis, for hver gang jeg vågnede og havde det skidt, hjalp hun mig op at sidde så jeg kunne få luft og lidt vand. Men puha, det gider jeg da godt nok ikke en anden gang.

Damen kan sådan en sjov lyd med sin næse og så putter hun hele tiden papir op på sin næse. Men hun skal altså ikke begynde at tørre min næse! Det er nok, at hun vil vaske den i tide og utide med vaskekluden.

når man er lidt skidt, kan det være meget godt at sidde i sofaen med et tæppe og Damen inden for rækkevidde. Her er jeg dog ikke rigtig skidt endnu, bare sådan træt og mat.

Men derfor kan jeg da godt hjælpe damen med at læse avis, lige når hun tror, at jeg er optaget af mit legetøj. Jeg har længe haft mine øjne på hendes aviser og denne gang lykkedes det at få fat i en. Og de knitrer præcis lige så dejligt, som jeg havde forestillet mig og er ikke nær så tunge, som man skulle tro bare ved at se på dem. Jeg mener, de er jo større end mig, men det var slet ikke noget problem at tumle lidt med den og rive gode strimler af hist og her. Det må jeg prøve igen snart, nu hvor jeg er ved at få det bedre igen!




Ludde

onsdag den 21. februar 2007

Legetime

Når Damen absolut insisterer på at lave andet end at være sammen med mig, lader jeg mig nogle gange parkere på gulvet med min kasse fuld af legetøj. Det vil sige, i starten er den fuld af legetøj, men her ser jeg det som min pligt hurtigst muligt at sørge for, at den bliver tømt.


Her er kassen dog stadig fuld og klar til at gå ombord i.

Der er alligevel aldrig noget af ny interesse i kassen; blot de gamle velkendte sager, som jeg for længst har gennemtygget, rystet og hamret i gulvet utallige gange. At hamre ting i gulvet er god gymnastik for armene og det er vigtigt at undersøge de enkelte sagers lyde såvel mod gulvet som mod andre stykker legetøj som mod Damen, hvis hun kommer tæt nok på. Erfaringen siger mig, at den frembragte lyd er meget forskellig, ligesom reaktionen fra Damen er alt efter, hvor jeg får ramt hende.

Her er jeg i fuld sving med at tømme kassen og smide tingene fra mig i hurtig rækkefølge.

Når kassen er tom, er gulvet smukt dekoreret af farvestrålende rangler, tøjdyr, bideringe og diverse raslende beholdere. Det gør ikke så meget, hvis jeg ikke kan nå kassens tidligere indhold, for det er alligevel selve kassen, der er mest interessant. Jeg holder meget af lige at få grubbet gummerne mod kanterne og tager mig ikke af at få små stykker pap i munden for det. Kassen fungerer rigtig godt som tromme, hvis man vender den om, og er i det hele taget rigtig god at tage en lille brydekamp med.

Færdigt arbejde.

når jeg bliver træt af det hele, kalder jeg på Damen og efter kort tid kommer hun, griner over hele hovedet og er bagefter så hjælpsom at fylde kassen op igen, så jeg kan begynde forfra - hvis jeg altså gider...

Ludde

mandag den 19. februar 2007

Hjemmelavet!!

Hmm! Jeg er stadig ikke kommet mig rigtig over det. Hvordan kunne hun dog finde på det - Damen?

Jeg var lige kommet op fra min eftermiddagslur og var ærlig talt noget småsulten og derfor forståeligt nok også noget smågnaven. Heldigvis forstod Damen, at det var frugttid og snart sad jeg klar i stolen. Hagesmækken kom frem og jeg smilede forventningsfuldt. Foran mig stod skålen med frugtmos og den lille, blå ske. Jeg begyndte allerede nu at overveje, hvornår jeg skulle erobre skeen. Gummerne i min venstre side klør noget så forfærdeligt, og mine skeer er perfekte at gumle på imod dette. Men hvis jeg forsøger at gribe skeen for tidligt, vil Damen måske ikke give slip på den, selvom jeg protesterer højlydt. Og desuden får jeg så ikke noget mad i munden imens, så jeg skal også lige have stillet den værste sult.

Nå, men alting var altså tilsyneladende, som det skulle være. Så jeg åbnede beredvilligt munden, da skeen nærmede sig, men så stod verden stille. Hvad pokker var det - det her er jo slet ikke, som det skal være overhovedet! Stadsen inde i min mun smagte helt forkert og var hverken cremet eller ordentlig blød og lækker. Den var kold, grynet og smagte af alt for lidt! Det var noget af en overvindelse at få det sunket.

Det måtte være sket en lille fejl et sted, så jeg skyndte mig at åbne munden, da skeen kom igen, så jeg kunne få den rigtige frugtmos i stedet. Men så skete det igen! Hele skålen var fuld af den forkerte frugtmos!!!


Damen smilede uden forståelse og sagde, at det var hjemmelavet! Hun lo faktisk af mine lidelser og stak igen skeen hen til mig. Denne gang skulle jeg nok holde munden lukket. Men der kom ikke andet frugtmos på bordet og jeg havde ikke spist i flere timer, så til sidst fik jeg da klemt et par skefulde ned hist og her, når Damen stak skeen i munden på mig. Men det var en lettelse, da skålen var tom, og hun ikke kom med mere.

I morgen må hun hellere komme med den gode frugtmos fra glas igen - ellers må jeg måske helt overveje at springe et måltid over! En voldsomt revolutionerende tanke, som jeg ikke bryder mig om at tænke til ende. Forhåbentlig bliver det ikke relevant!

Ludde

fredag den 16. februar 2007

Hadelisten

Hmm, jeg må allerede nu indse, at min top ti-hadeliste trænger til en revision. Jeg var alt for hurtig, da jeg færdiggjorde listen, for jeg glemte én af mine mest forhadte forfølgere: Flyverdragten!

Hver gang, vi skal ud af døren, skal jeg have mere tøj på uden på det andet (som jeg allerede tidligere på dagen har protesteret over at få på). Det er et værre cirkus med futter (som jeg ikke må få og gnaske på, selvom de har fantastiske farver!), hue (også meget tæt på at være oppe på top ti-hadelisten, men man kan da sutte på underkanten) og til sidst nogle gange en ulden trøje, nogle gange en jakke og så igen andre gange den latterlige, tykke, klumpede, bevægelseshæmmende, alt for store, varme rædsel.

For at det ikke skal være nok, så har den påsyede vanter, så jeg hverken kan samle ting op, tage tage fat i ting, putte fingrene i munden eller lege med sutten eller noget som helst andet end at sidde helt passivt i barnevognen hele vejen. Hvad den skal gøre godt for, har jeg ikke fundet ud af. Det er kort og godt en umenneskelig spændetrøje, som burde forbydes ved lov. De voksne skulle selv prøve at sidde og glo i sådan et monstrum uden at kunne pille næse eller klø sig i håret eller flytte på huen! Så kunne de lære ikke at komme os sagesløse babyer i sådanne indretninger en anden gang!


Hagesmækken kan derimod godt ryge af listen. Den er egentlig ikke så tosset igen. Den er et klart signal om, at nu er maden endelig lige for, så snart Damen får sat sig i stolen ved siden af. Den er god at kramme og tygge på eller gemme lidt mad på til dessert.

Her følger i øvrigt lige et billede af nr.4 på listen - ligge på maven. Det burde være tydeligt for enhver, hvad jeg siger her: "Tag mig dog op!". Men Damen er stadig alt for tungnem. Her virker kun gråd og tænders gnidsel. Og jeg er ikke for stolt til at bruge alle midler!


Ludde

onsdag den 14. februar 2007

En ny ven

Jeg har fået en ny ven! Han er alletiders!

Først skulle jeg dog lige se ham lidt an for at finde ud af, hvad han var for en fætter. Han virkede nu ret fredelig. Han sad bare ved siden af mig og kigge tilbage uden at sige noget eller røre på sig. Først da jeg rakte en hånd ud til ham, løftede han sin hånd, så vi kunne hilse på hinanden. Ja, faktisk løftede vi hånden på præcis samme tid! To sjæle, én tanke...

Damen stod og smilede så underligt imens, og i det hele taget var hun lidt mærkelig, for når jeg vendte mig om, og så ud i køkkenet, stod hun også dér og smilede...?

Min nye ven og jeg har været sammen en hel time her til eftermiddag, og jeg synes, at han er en helt fantastisk fyr. Vi gør alting på samme tid, har det samme legetøj og leger med det samme, samtidigt. I det hele taget er vi enige om alting. Han græder ikke og hiver mig ikke i håret. Til gengæld er det også ret svært at få fat i hans hår. Jeg får hele tiden fat i hans kolde, glatte hånd i stedet for. Men før eller siden lykkes det, for han har altså noget ret lækkert hår!


Ludde

fredag den 9. februar 2007

Top ti

Det er efterhånden gået op for mig, at verden er fuld af både gode og dårlige ting - men alligevel flest af de gode, og stadig dukker der flere op. Tag nu bare f.eks. de stadigt nye madretter, som Damen disker op med. Forleden fik jeg noget, hun kaldte oksekød. Det smagte virkelig godt, selvom jeg desværre kom til at gylpe en hel del af det, og det smagte nu ikke så godt anden og tredie gang. Men jeg vil bestemt ikke afvise oksekød, næste gang det er at finde i kartoffelmosen.

Nu har jeg ligget på gulvet og tænkt lidt over en top ti. Det var ikke så nemt at finde en rækkefølge, og jeg kan ikke garantere for, at den ikke skifter igen snart. Men lige for tiden ser den altså sådan ud:
1. Damen - inklusiv kys og kram etc.

2. Mad

3. Bad

4. Sut

5. Bæres omkring - eller bare at komme op i skødet i det mindste

6. Putte ting i munden

7. Sang og musik

8. Tumle, flyve, hænge med hovedet nedad og den slags

9. Blæst og vind - gerne fra et stykke stof

10. Være nøgen

Her lige et billede af mig selv og nr. 1:


Men som sagt, er der også en bagside af livet. Det er tit noget med, at det gør ondt, eller at jeg ikke får min vilje. Se blot her:

1. ondt i maven

2. få tænder

3. sove om dagen

4. ligge på maven

5. at Damen går ud af rummet

6. at andre babyer græder

7. få tøj på

8. underholde sig selv

9. høje brag og larm

10. ikke at få skeen, når jeg får mad


Her har jeg dog endelig erobret skeen:



Ludde

mandag den 5. februar 2007

Gå glad i bad

De bedste aftener er dem, hvor det viser sig, at jeg skal i bad. I stedet for at få nattøj på, bliver jeg båret nøgen ud i køkkenet, og der står det blå badekar oppe på køkkenbordet og venter på mig, fyldt med det lækreste vand. Det er bare med at komme i baljen!

Det fedeste er at sidde op og slå det blå plastic-skib ned i vandet eller bare hænderne med fuld kraft. Det giver de bedste sprøjt, hvis jeg slår med flad hånd. Båden kan også bruges til at drikke af eller gnave i, og hvis jeg taber den, så flyder den rundt på det sjove vand, som man altså kan slå i, men ikke samle op - jeg har prøvet!

Imens vasker Damen mig, og kommer noget knitrende i mit hår. Til sidst skal jeg ned og ligge og så vasker hun mig over det hele. Det er også rart, om jeg kan flyde i vandet eller sparke med benene. Det plasker med en rigtig god lyd.

Eneste ulempe er, at det slutter alt for hurtigt, og det er så pissekoldt at komme op af vandet. Men det er nu den kolde afslutning værd. Bad kommer helt klart ind på min top ti liste over de bedste ting i verden. Sådan vil jeg tygge lidt på.

Billedet er fra min første badetur i det blå badekar for noget tid siden. Det var dengang, jeg ikke kunne sidde selv og ikke havde opdaget, at man kan plaske i vandet. Verden bliver bare bedre og bedre!

Ludde