Et sidste pip

Tænk, at det allerede er en måned siden min første fødselsdag! tiden går ret hurtig nu, hvor jeg er kommet op på to ben. Vi er tit ude på tur nu og jeg har leget på en masse spændende legepladser og en del på vores egen, dejlige i gården. Faktisk gider jeg ikke rigtig med, når Damen er uransaglige årsager, kommer og påstår, at det er tid at gå op.

Damen siger, at jeg fremover for endnu mindre tid, fordi jeg snart skal i noget, hun kalder vuggestue. Jeg ved ikke helt, hvad det handler om, men håber, at der er en rigtig god legeplads og nogle andre børn. For det er altså ved at være ret kedeligt bare at være herhjemme.

Men det betyder også, at jeg får alt for travlt til at huske at skrive herinde tit nok til, at det er sjovt. Derfor bliver dette mit sidste indlæg på min blog. Det har været rigtig sjovt at skrive og vise mine billeder. Jeg glæder mig til at husere på nettet igen i fremtiden, men for nu kalder vuggestuen.

Ludde.

Fødselsdag!

En morgen, da jeg vågnede og gik ind i stuen, var loftet fuld af balloner. Jeg har aldrig set noget lignende! De var i alle farver, og de hang der i flere dage. Jeg kunne slet ikke holde op med at se på dem og pege på dem.



Damen sagde tillykke med fødselsdagen og gav mig kasser med papir om, men jeg ville hellere se på ballonerne. Nå, men sammen med Damen fik jeg da hevet papiret af, og det viste sig, at der var legetøj indenunder!



Senere samme dag blev det endnu bedre, for mormor og morfar og tante Gitte kom på besøg! Hurra, så kunne de også se ballonerne! De havde også legetøj med papir omkring med til mig, og bagefter spiste vi boller med masser af smør og nogle dejlige, søde jordbær. De andre drak deres sorte kaffe, men jeg fik æblejuice, det bedste i verden efter ostehapsere!



Det var skønt, at få balloner og besøg, og det var også ok at få nyt legetøj. Hele dagen gik jeg frem og tilbage mellem rummene og hyggede mig, og ville slet ikke i seng, da det blev aften. Jeg glæder mig, til vi skal holde ballonfest igen!


Ludde

Ferie

Hold da op, det er længe siden sidst. Men vi har også været meget langt væk på ferie med tog og bus en hel dag bare for at komme hen til et andet hus, hvor nogen af Damens venner også var.

Men det var fedt, at der var så mange mennesker at lege med hele tiden, så det var turen værd alligevel. Der var dejligt mange ting at pille i lige i min højde både i køkkenet og stuen, og vi fik masser af god mad hele tiden. Jeg havde min egen seng ved siden af Damens, og jeg fik nyt legetøj flere gange!

Den vildeste oplevelse var dog den dag, hvor solen skinnede hele tiden. Vi gik en tur i klapvognen og pludselig kom vi til et sted, hvor der var det største badekar i verden!! Der var vand overalt, og det gyngede rigtig meget frem og tilbage, selvom der ikke sad nogen og rokkede, så vandet kunne flyde over. Damen og jeg gik ned til det og dyppede tæerne, men pludselig skummede vandet helt vildt, som om det var fuld af sæbe, og kom løbende imod mig med fuld fart, så jeg blev noget forskrækket. Og da vandet så oven i købet var koldt, fik jeg nok, og forlangte at komme op i en fart.

For at det ikke skal være løgn, så lå verdens største sandkasse lige ved siden af vandet. Det var lækkert at kravle rundt i, og der var også biler, som var en tur en sandkassen, så der var masser af underholdning. Det kan varmt anbefales, og jeg glæder mig, til vi skal dertil igen!

Nåja, midt på ferien fandt jeg ud af, at man da ikke behøver at holde nogen i hånden for at gå rundt omkring i verden. Og da jeg først fandt ud af det, fik jeg travlt med at øve mig i denne nye, spændende opdagelse. Og det har jeg stort set gjort siden. Det er meget hurtigere at gå end at kravle og jeg kan se meget mere imens og holde ting i hånden. At gå er en klart ny nummer et på top 10-listen!

Ludde

Egen vogn

Ja, den er god nok - jeg har endelig fået min egen vogn! Mit eget køretøj med fire hjul! Med den kan jeg komme tværs gennem stuen på fire sekunder. Hvad gør det så, at jeg selv må lave motorlydene?

Jeg fik den af Damen her i eftermiddag og i starten vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge den til. Jeg var ikke helt tryg ved hendes forslag om at stå og holde fast i den gule stang med begge hænder, men jeg var klart interesseret i tingesten med de flotte farver. Så jeg satte mig i stedet for at undersøge den nærmere, kratte lidt i den flotte, gule lak og se, om den kunne stå for presset, når jeg lagde vægt bag.

Mine begejstring steg voldsomt, da jeg fandt ud af, at jeg kunne skubbe den rundt på gulvet ved at kravle på knæ. Damen satte Kaj op, og så fik han en tur gennem stuen. Han var lige så begejstret for køretøjet som jeg var. Jeg måtte derfor hurtigt smide ham af igen, inden han fik den vrangopfattelse, at det var hans nye hjul.

Men højdepunktet var, da jeg fandt ud af at skubbe den hen over gulvet. Hallo! Jeg kan gå rundt uden at holde Damen i den ene finger!! Jeg bestemmer farten, og det kan kun gå for langsomt. I morgen vil jeg finde ud af, hvordan man drejer vognen, så jeg for alvor kan fræse rundt i hele hytten!

Ludde

Mine kendte venner

Jeg har længe ville fortælle om tre af mine bedste venner. Jeg holder rigtig meget af dem alle tre, og så har de alle tre deres egen sang! Sejt ikke?

Det sker også, at jeg ser dem inde i fjernsynet, hvilket forvirrer mig en del, for de er jo hos mig samtidig her i stuen. Men de kan åbenbart noget med at være til stede flere steder på én gang. Og så må jeg jo finde sig i, at éns venner er kendte, og at de kan finde på at lege sammen med andre derinde på skærmen.

Nogen vil måske synes, at det er mærkeligt at være bedste venner med en fugl, en frø og en bjørn. Men dertil kan jeg kun sige, at de tager fejl. De er alle tre meget trofaste, finder sig alt og giver ofte og gerne store, dejlige krammere. Særligt Kaj er god til det dér med en ordentlig knuser. Vi lægger armene om hinanden og klemmer til, så vi er ved at miste vejret og dejse helt omkuld på gulvet. En god, høj krammelyd hører også til. Skønt!!

Til gengæld for knus, kram og sang giver jeg ofte mine venner en gyngetur. De må skiftes lidt på tur, og det styrer jeg suverænt. Og når jeg ikke gider mere, er det ned på gulvet igen. De kan jo ikke sidde dér og gynge hele dagen...

Her er det så blevet Andreas tur, mens Bjørnen Bjørn må slutte sig til Kaj i køen nede på gulvet.

Ludde

Ude på det dybe

Jeg har lige opdaget, at der findes meget, meget store badekar. Så store, at man kan være mange babyer og deres voksne i det på samme tid! Forestil jer lige, hvor lamslået jeg blev over denne opdagelse?!

I starten fandt jeg det ret skræmmende, for jeg er jo kun vant til mit badekar, hvor man kan sidde på bunden, og eneste problem er, at jeg ikke må stå op for Damen. Her må jeg gerne stå op, men jeg kan alligevel ikke finde anden grund under fødderne end Damens krop. Det er ret grænseoverskridende!

Damen, mig og en lækker gul båd!

Heldigvis har vi Damens veninde med den store mave med. Hendes mave er helt klart større end min, men helt rund og hård som en stor bold. Den er god at læne sig op ad, når jeg ligger og plasker rundt ude i det store vand. Og så kan hun en masse sjove ting med hoppende bolde, vandkander og gode måder at svømme på.

Karin, mig og en vandbamse!

Nu hvor vi har været der flere gange, synes jeg faktisk, at det er ret sjovt. Det kan virkelig anbefales til alle andre babyer!

Ludde

Nyt hår

Som tidligere nævnt (i en parentes bemærket), er jeg blevet sommerklippet. Det var en ret sej fyr, med lyst hår og et stort smil, der styrede saksen, mens Damen og jeg bladrede i mine bøger. Men der var også andre spændende ting at følge med i, for der var andre, der også skulle klippes. Og så fik vi begge to nogle meget store hagesmække på, men vi fik ingen mad...

Men altså, for lige at illustrere kommer her et før og efter fra én af mine yndlingsbeskæftigelser, nemlig at spise!

Før:


Efter:


Ludde

gråvejr igen

Det har været fantastisk vejr i den sidste tid, så jeg har simpelthen ikke haft tid til at fortælle om mine meritter. I stedet har jeg:

gynget:

Sejt!

Soppet:

Bemærk også min nye sommerklipning!!

Været på picnic'er:




Leget med andre babyer:

Hurtigere, hurtigere! (Men regn ikke med, at jeg skubber dig bagefter...)

Åh ja, bare det snart bliver sommer igen!

Ludde

Ovenpå igen

Puha, det var en hård omgang! Pludselig røg alt maden op igen, og jeg lå brak på ren sukkervand og med bleskift en gang i timen i flere dage. Men i det mindste havde jeg da ingen problemer med at holde varmen! Jeg kogte simpelthen, så jeg måtte sove uden nattøj og kun med dynebetræk. Og værst af alt: jeg tabte ½ kilo!! Så nu, hvor jeg har fået appetitten igen, gør jeg mit bedste for at kompensere. Det er hårdt arbejde, men heldigvis elsker jeg jo mad.

Og så kunne vi endelig komme ud af døren og opleve noget igen uden at jeg skvattede sammen af bare træthed. Så i weekenden var vi på besøg begge dage. Først besøgte vi min ven Nora fra babygruppen. Hun havde et helt fantastisk tog, der kunne sige de mest fantastiske lyde. Jeg blev helt forelsket i det tog!

Her viser Nora mig, hvor man trykker for at få den gode toghjul-på-spor-lyd

Dagen efter besøgte vi min store ven Nilas og hans voksne. Og tænk engang: han havde fået en lillesøster siden sidst! Hun er lidt mindre end mig, men vi taler klart det samme sprog, så hende skal det nok blive sjovt at lege med, når hun engang bevæger sig ned fra sin dame for at lege med. Hun var faktisk godt på vej, så det lover rigtig godt for fremtiden!




Ludde

Fodringstid

I dag var vi på skovtur med babygruppen. Det ser ud til, at en stor del af tiden på en skovtur går med at spise, så det er helt ok med mig.

Vi sad på en tæppe på jorden, så jeg kunne samle mine tabte madkrummer og de andres levninger op igen, så der var hele tiden mad inden for rækkevidde. Det var en stor succes, især da jeg scorede Sølves fiskefrikadelle. Andres mad smager nu engang bedre end ens egen.

Opmuntret af succes'en fortsatte jeg uden for tæppet og fandt en spændende, grøn madrest, som nogen havde glemt. Den havde samme konsistens som god aftensmadsmos, og han let ved fingrene, så jeg tog lige en smagsprøve. Den kunne ikke anbefales, men sad til gengæld godt fast, selv om jeg prøvede at tørre resterne af i hovedet og i hænderne og på bukserne.

Men det værste var, da Damen lige efter opdagede det. Hun gik helt i selvsving og fandt alle mulige klude og vanddunker og vådservietter frem og vaskede og tørrede mig i en uendelighed, selvom jeg græd som pisket tilsidst. Bukserne forsvandt lynhurtig, papirbunkerne hobede sig op og efter min mening overreagerede hun totalt. Hun kaldte det fuglelort, hvad det så er for noget...

Nå, men endelig holdt hun op og heldigvis fik jeg en lang krammer bagefter. I stedet kørte vi over til nogle mærkelige dyr, der boede bag et hegn. Mikkels dame havde nogle lange, tynde pinde med, som vi gav dyrene at spise, og de var helt vilde med det. Jeg smagte selvfølgelig også, og det var åbenbart okay, selvom de heller ikke smagte videre interessant. Men det var spændende at fodre dyrene, og for en gangs skyld være den, der stak mad i munden på en anden.

Værsgo' at spise!

Ludde

Færdigt arbejde!

Boglæsning behøver ikke at være en omstændig affære. Se selv:

Sådan - Hylden rydtet!

Ludde

Mere boldbad

Jeg har fået mit eget boldbad!! Det er så vildt! Endnu en god grund til at tilbringe tiden i mit badekar. Og endnu en fantastisk, metodisk beskæftigelse - boldkast og bolddumpning!

Lækre, runde, glatte bolde i perfekt håndstørrelse. Lige til at spise - og kaste!

De sidste bolde tømmes ved en elegant vipning af karet, så stuegulvet pyntes festligt i glade, trillende farver

Ludde

At bladre!

Evnen til at kravle har givet mig en helt ny adgang til Damens bibliotek foruden min egen boghylde. Jeg holder specielt af hendes hylde med historiebøger, som jeg ofte får mig en længere konversation med. Det er altid godt at have en klog og vidende lytter.

Jeg tror jeg snupper "Europa og de fremmede i Middelalderen"

Men først og fremmest elsker jeg altså at bladre. Jeg bladrer gerne både forfra og bagfra, så længe jeg bare kan få lov til at blive ved. Billederne på siderne er ikke det primære; det er denne forunderlige fornemmelse af siden mellem mine fingre, den buede bevægelse med hånden og den skønne, flabrende, knitrende lyd, når endnu en side glider forbi mit koncentrerede ansigt.

En rigtig god bladrebog - rigtig tyk med glatte sider og billede af babyer som bonus.

En anden, metodisk fornøjelse ved bøger er at tømme hylderne for dem. At lukke fingrene om den næste bog i rækken, føle tyngden og balancen for herefter at lytte til bumpet, når bogen lander på gulvet, eller observere, hvordan det lyder anderledes, når den lander på et lag af andre bøger, legetøj og hvad jeg ellers har lavet dumpe på gulvet i dagens løb. At dumpe på gulvet er næsten lige så godt som at bladre - men kun næsten!

Dumpede bøger og legesager under min elskede gyngestol

Ludde

Mad!

Nogle dage er serveringen her i huset virkelig alt for langsom og utaknemmelig! Godt, at jeg nu selv kan bevæge mig over til stolen, når sulten kalder.

Når den værste sult så er stillet, er det altid en fornøjelse at fordele resterne i ansigtet, håret, hænder og arme, samt stol, bord og omgivende gulv.

Velbekomme!

Ludde

Store sager!

Jeg har før udbredt mig om den mærkelige ide, de andre babyer havde fundet på, nemlig at kravle. Hvordan de væltede rundt om ørerne på mig i stedet for at slappe af på den dertil indrettede og bevare overblikket.

Nu viser det sig, at jeg tog fuldstændigt fejl - det er fedt at kravle! Derfor har jeg nu med stor iver kastet mig ud i det. Nu kan jeg få undersøgt en masse spændende hjørner og poser i krogene. Jeg kan tømme Damens vasketøjspose, eller hive i de sjove snore, bag reolerne og frem for alt nå hen til alle de møbler, der egner sig til at rejse sig på af.

For tiden bruger jeg det meste af min tid på at undersøge, hvilke møbler, der egnede til formålet. sofaen og lænestolen er god. Reolen er god at holde fast i, når først jeg står op og kan nå den fra lænestolen. Gyngestolen er en større udfordring og spisebordsstolene har en irriterende vane med at glide fra mig, hver gang, jeg er ved at komme op på fødderne. Fjernsynsbordet er yderst velegnet, men Damen flytter mig hele tiden derfra.

Puffen er rigtig god, og så kan jeg også lige tørre ansigtet tør for savl i polstringen, når jeg er kommet op. Desuden lægger Damen alle sine aviser her. Dem har jeg ofte forsøgt at nå, når hun læste i dem, hidtil uden held. Men her den anden dag, havde jeg virkelig succes, da alle herlighederne lå frit tilgængelige på puffen. Det gjorde de nu ikke ret længe. Se selv:

Åh ja, det er skønt at kravle. Spred blot rygtet derude!

Ludde

Barnevogn savnes!!

Hjælp! Min barnevogn er væk! Jeg har ikke set skyggen af den i flere dage, og jeg er ved at være meget bekymret.

Når jeg tænker tilbage, var den allerede væk i går. Da vi kom over i barnevognsrummet, var der ingen barnevogn på vores plads, men i stedet stod der en klapvogn. Damen reagerede ikke på det, men satte mig bare ned i klapvognen, som om det var helt okay, og jeg må indrømme, at jeg glemte at kigge mere efter min barnevogn, for i stedet at give mig til at undersøge den nye vogn.

Den har samme farve som barnevognen, og kalechen ligner barnevognskalechen til forveksling. Men den nye vogn har en høj, opret ryg med lækker polstring, og jeg sidder meget længere nede. Til gengæld er der god benplads og gode, polstrede armlæn. Og senere viste det sig, at ryglænet kan slåes helt ned, så jeg også kan sove i denne vogn - uden at ligge med bøjede ben!

Vi havde en dejlig tur med metroen og på besøg hos en rigtig sød dame og en dejlig gåtur. Så jeg må altså indrømme, at det først gik rigtig op for mig i dag, at barnevognen er væk. Da vi kom over i barnevognsrummet, stod klapvognen der stadig og der var ikke skyggen af barnevognen. Men nu var klapvognen ikke så ny og spændende mere, så jeg blev ærlig talt ret irriteret, for ikke at sige skidesur. Hvor er min barnevogn med den bløde madras og dyne!? Med ordentlig siddehøjde og det gode gamle overlæder med knapperne og snorene, som er så gode at bide og sutte på! Som ikke klirrer så mærkeligt, og hvor man ikke glider fremad i selen hele tiden og for jakken op under hagen!

Hvis nogen ser en lille, forladt, grøn barnevogn med en hvid dyne, må de meget gerne skrive til mig, for så er det sikkert min. Og jeg savner den altså!

Ludde

Første kys

Jeg er forelsket! Hun hedder Isabella og er prinsesse. Hun har det mest fascinerende smil, fantastisk, glitrende diadem og langt hår. Hvad betyder det så, at hun er et par ældre end mig?

Vi mødtes til en fest. Endnu en gammel dame ved navn oldemor, fyldte 80 år, så hun gav mad og musik. To ting fra top 10 listen, så jeg kunne ikke være mere tilfreds. Men så træder Isabella ind i mit synsfelt, og herefter er det andet kun sekundært. Ikke mindst, da hun gav mig et kys! Hujhh! Det er da noget andet, end når Damen kysser mig!


Senere åbnede jeg dansegulvet sammen med morfar. Desværre skulle jeg sove lige bagefter. Men jeg fik da lige vist et par dansepositurer. Jeg håber, at Isabella så mig!


Nu er jeg gået i skarp træning med at lære at gå, så jeg kan løbe efter Isabella, næste gang vi ses. I dag lærte jeg derfor at rejse mig op af sofaen, til både min og Damens store begejstring. Næste opgave bliver at finde ud af det dér med at flytte benene fremad - samme problem som ved kravlingen i øvrigt. Men nu tror jeg, den er der. I dag kravlede jeg adskillige skridt flere gange og fik på den måde fat i adskillige nye, spændende legesager. Fremtiden ser lys ud!

Ludde

Gamle damer

Jeg har opdaget, at gamle damer er et taknemmeligt publikum, og heldigvis findes de næsten overalt.

Jeg kan dårligt nok trille ind i en bus, elevator eller metro uden at møde én eller flere gamle damer og der skal ikke mange smil eller hop i vognen til, før de smiler begejstret. Ja nogle gange, når jeg slet ikke at gøre noget, før de går igang med at smile og nikke og tale til mig med en særlig, lys stemme, som Damen kalder deres babystemme. Nogle af dem kan enddog finde på at nusse mig på kinden eller i håret eller tage min hånd. Det sidste er jeg nu ikke så vild med, men så kan jeg jo bare trække graben til mig igen.

Så du kan nok regne ud, at jeg sætter pris på at komme ud at køre med det offentlige. Elevatorer er klart den bedste scene, for der står vi alle så tæt og der er meget mere ro og stilhed end i busser og toge. De kan næsten ikke lade være med at reagere, hvis jeg bare ser op på dem, og hvis de er lidt tøvende med deres smil, holder jeg mig da ikke tilbage for at lave et lille nummer for dem, startende med smilet etc.

For nylig tog vi enddog hen og besøgte en gammel dame - hele dagen endda! Èn ting er at have dem på tryg afstand, når jeg sidder i min vogn, men ligefrem at være i samme hus sammen og sidde ved samme bord sammen...

Heldigvis opførte hun sig meget forudsigeligt præcist som alle de andre damer, og smilede og nikkede og talte med høj, lys stemme til mig. Og så havde hun en masse legetøj i en meget lækker fletkurv. Så vi blev hurtigt venner. Hun hed vist Oldemor, eller også hed hun Mormor. Jeg er lidt i tvivl, for Damen kaldte hende begge dele. Måske hedder hun Mormor Oldemor...

Ludde

Venner

Jeg har fået en ny ven! Han er stor og sej, for han kan en hel masse ting, endda gå selv!! Vi var hjemme og besøge ham og hans voksne. Han har både en dame og en mand, og de var også ret spændende. Manden talte sjovt, ligesom om han sang, og så havde han hår i ansigtet. som det ret spændende at trække i. Damen havde bare ret meget hår i det hele taget og virkede bekendt på en rar måde. Jeg må have mødt hende før!

Min nye ven har også ret meget hår, og han kunne selv sidde på sin stol og hjælpe mig med at få maden ind i munden. Vi delte en ostestang og hang lidt ud ved hans spisebord og bagefter undersøgte han mig med sin lægetaske og vi legede i sofaen alle sammen.

Det mærkeligste var, at jeg ikke skulle ned i barnevognen, da vi tog hjem om aftenen. Hvor den var, aner jeg ikke, men jeg sad i en babystol i en meget lille bus, hvor der kun var mig og Damen og så ham manden, der styrede bussen. Det var meget mærkeligt, men også lidt rart, så jeg faldt simpelthen i søvn halvt siddende!

I denne uge har jeg også genset én af mine gamle venner. Vi var hjemme hos Stinus, hvor vi legede udenfor hele dagen. Derfor skulle vi have hat på, men vi ville hellere tage dem af hinanden i stedet for. Her er det min tur, til at tage Stinus' hat af.

Bemærk i øvrigt, at han også har lært det dér kravleri. Efterhånden kravler alle de andre babyer, så jeg er så småt begyndt at øve mig også. Måske er det meget rart at kunne i de tilfælde, hvor jeg bare ikke kan få nogen andre til at hente tingene til mig. Det er nu ikke så nemt, som jeg havde troet. Jeg kan ikke rigtig lure, hvordan man flytter benene...

Damen og Stinus' dame var i rigtig godt humør og blev ved med at tale om, at vejret var helt fantastisk. Stinus og jeg ville hellere hive i græsset, rode i jorden og spise blomster eller bare nogle kiks og bananer. Jeg glæder mig, til vi skal hjem til Stinus igen!

Ludde

Nu også med sand!

Verden vil slet ikke stoppe med at udfolde sig på forunderlig vis! Jeg havde ikke troet, at det kunne være muligt, men denne dag har simpelthen været mere sindsoprivende end i går.

Solen skinnede igen i dag, og så er det åbenbart blevet reglen, at vi skal udenfor. I dag skulle vi dog hverken med metro eller bus, men bare ned i vores egen gård. Den har vi gået igennem utallige gange, og jeg ligger tit dernede og sover i min vogn om eftermiddagen. Men jeg har aldrig været ned på det store grønne græstæppe, og indtil i går troede jeg jo slet ikke, at det var muligt.

Damen kørte vognen hen over græstæppet og stoppede ved en stor kasse med hvidt gulv. Vi var helt alene, så vi havde kassen for os selv, for det viste sig, at vi skulle ned i den. Først fattede jeg ikke rigtig fidusen i at sidde dér. Men igen var det anderledes end at sidde på et gulv indenfor. Det var ujævnt og gav efter, men var både blødt og hårdt på samme tid. Der lå noget farvestrålende legetøj rundt omkring, men inden jeg for alvor fik øje på det, klappede Damen på det hvide underlag, og rodede rundt i det. Og da det gik op for mig, at vi kunne flytte rundt på det, kan det nok være, at jeg fik alle fingrene ned i det i en fart.

Det var simpelthen fantastisk! Øverst var det varmt og glat, og nedenunder koldt og hårdt. Det mindede lidt om vandet i mit badekar, for det var umuligt at holde ordentlig fat i, mens det løb ud mellem mine fingre; men jeg kunne på den anden side ikke se igennem det, som med vandet. Damen kaldte det sand., og klappede på det igen.

Hele min krop dirrede, og jeg kunne dårligt nok få en lyd ud over mine læber i mange minutter, mens jeg bare gravede mine fingre ned i sandet og lod det sive ud mellem mine fingre igen og igen, eller fik fat i noget legetøj, som jeg kunne banke ned i sandet for at se sandet skilles ad og falde til ro igen.

Alt for hurtig blev jeg udmattet og måtte op i vognen til en lille eftermiddagslur. Jeg ved ikke hvorfor, men alle disse nye oplevelser gør mig ubegribeligt træt. Og da jeg vågnede igen, var der sket noget mærkeligt i min mund, så jeg var noget forvirret.

Damen opdagede det først, da vi spiste frugt. Det gav sådan en sjov, høj lyd, når jeg tyggede i koppen, så det gjorde jeg hele tiden, mens jeg drak den ene kop mælk efter den anden. Damen blev meget begejstret og ville hele tiden stikke sin finger ind i min mund, selvom hun ved, at jeg hader det. Og så blev hun ved med at udbryde: " neej, du har fået en tand! Må jeg ikke godt se din lille tand? Jeg vil se din lille bisse. Neej, din første tand!!" Men det kunne hun godt glemme. Jeg skulle nok holde det lille hårde hul i mine gummer for mig selv og min tunge - også selvom det altså så er en tand...

Ludde

På græs

Hey! Det har været den vildeste dag! Damen og jeg har været på tur og jeg har siddet på det største, grønne gulvtæppe, jeg nogensinde har set!

Det startede ganske genkendeligt med en metrotur. Det var i sig selv fint nok, for jeg er ret glad for at køre metro og der næsten altid nogen, der gider smile til mig, når jeg sidder og rokker i barnevognen og ligger hovedet på skrå eller bare griner lidt til dem. Jeg har afprøvet en del forskellige taktikker og der er som regel altid et publikum i metroen. Eneste bedre sted at få øjeblikkelig kontak, er i elevatorerne. De er altid fuld med gamle damer, der næsten ikke kan holde fingrene fra mig.

Nå, det var en sidetur. vi stod af metroen og snart efter var vi i en meget stor have uden huse. Én af Damens veninder dukkede op, og efter lige at have set hende an, blev jeg enig med mig selv om, at hun var god nok. Så vi bevægede os længere ind i den store have, hvor folk mærkeligt nok lå og flød på jorden!

Og så skete det helt vilde! Damen og Gitte-damen lagde et tæppe på jorden og pludselig blev jeg taget op af barnevognen og sat ned på tæppet! Hey! Man kan komme ud af barnevognen, når man er uden for! Det skulle jeg da bare have vidst noget før!

Det var ret fedt, for der var vind i ansigtet og en pind, som jeg kunne gnaske på, og Damen havde taget min yndlingsske med, så jeg også lige kunne få gnubbet mine gummer lidt på den. Til gengæld havde hun også taget en hat med, som jeg ikke rigtig kunne komme af med, så jeg ser desværre lidt dum ud på billedet. Men her kommer det altså alligevel:

Lidt senere fik jeg fat i det grønne gulvtæppe, som dækkede jorden overalt i haven. Det var helt anderledes end noget andet gulvtæppe, jeg har siddet på. Man kunne trække hårene af det, og det var koldt og glat og fuld af mærkelige, små pinde og nullermænd. Jeg kunne have hevet grønne hår op i timevis, hvis jeg ikke var blevet så overvældet af alle intrykkene, at jeg blev nødt til lige at snuppe en lur på 2½ time i barnevognen.

Da jeg endelig vågnede igen, nåede jeg lige at få mad, inden vi skulle hjem, men det var også helt ok at spise uden for, for der var så meget at se på imens. Mærkelige dyr og mennesker gik forbi eller larmede rundt omkring og Gitte-damens jakke var fuld af spændende knapper og spænder. Jeg håber, at vi snart skal hen i den have igen!

Ludde

Riskiks i flertal

Jeg ved det godt! Det er evigheder siden, jeg har haft tid til at skrive lidt om livet her fra gulvhøjde. Men puha, det har været nogle hårde dage!

Pludselig vendte denne forfærdelige oplevelse tilbage, hvor jeg ikke kunne trække vejret ordentligt og min næse var helt lukket og øm og der kom væske ud af den hele tiden. Det var umuligt at sove ordentligt, og Damen havde det præcis ligesådan. Hun kaldte det forkølelse. Jeg ville helllere give det et stærkere ord såsom næsestoppende søvnløst mareridt.

Nå, men nu er det så ovre. Til gengæld fandt Damen så pludselig på, at hun ville klippe mit hår!! Det var meget sjovt imens. Saksen sagde "snip-snip" og det kildrede, når jeg fik små hår i næsen. Men bagefter indså jeg, at jeg ikke havde langt hår i siderne mere. Og hun har klippet mit pandehår skævt! Hvad hjælper det, at jeg kan se ud af øjnene, når jeg ikke kan vise mig uden for en dør??

Derfor bliver der ingen billeder denne gang, hvor jeg selv er med. Jeg må lige komme mig over chokket og tingenes nye tilstand. I stedet for har jeg lavet en quiz. På billedet kan du se resterne efter mit sidste riskiks-mellemmåltid. Tændstikæsken ved siden af er af mindre størrelse. Men hvor meget riskiks fik jeg udleveret af Damen? Jeg siger ikke, hvor meget, jeg selv spiste, men kan godt røbe, at jeg ikke var voldsomt sulten. Det var meget sjovere at opløse riskiksen til sin oprindelige bestanddele...

Ludde

En tur i gyngen

For at det ikke skulle være nok med det sjove i dag, var vi også i babygruppe om eftermiddagen.
Vi var på besøg hos Nora og hun havde den sjoveste stol, der hang ned fra loftet i snore! Den kunne svinge frem og tilbage og det kildede helt fantastisk i maven!


Jeg har bedt Damen om at anskaffe sådan en gynge hurtigst muligt!

Ludde

Muppet-opera

En sopran sammen med dansende tal, harmonikaspillende grise og syngende bananer?? Helt ærligt, jeg har aldrig set noget lignende! Men i dag så jeg det med mine egne øjne på computeren, og det var overvældende!!

Det var egentlig Damen, der sad og legede med computeren, indtil hun brød sammen af grin. Det er i sig selv ret underholdende uden at jeg behøver at kende grunden. Men så drejede hun skærmen og satte lyd på, og så kan det nok være, jeg måtte hele følelsesregisteret igennem! Se selv denne lille, illustrative billedserie:

For at være helt ærlig, så overvejede jeg lige i starten at sætte i et hyl, men så blev jeg alligevel interesseret i de dansende bogstaver, og herfra tog det fart! Vi så den tre gange bare for sjov, inden det blev for surrealistisk og jeg måtte ind og sove en god formiddagslur ovenpå løjerne!

Hvis du er nysgerrig efter at se en dame synge om at tælle midt i noget, Damen kaldte Muppet Show, så er der et link her:

http://www.youtube.com/watch?v=rLSxk1gw0y8&eurl=http%3A%2F%2Fconfidentialattachees%2Ewordpress%2Ecom%2F

Ludde