Vilde dage

Puha, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal ende og begynde. Vi har været hos mormor og morfar i mange dage, og der skete simpelthen så mange mærkelige ting, at jeg har opgivet at forstå dem.

Det startede jo ellers godt med, at morfar som altid var der til at tage mig op af barnevognen med det samme, jeg vågnede. Så vidste jeg, hvor vi var havnet, og det er altid super at være hos dem, for der er masser selskab og morfar lærer mig altid at sige nogle nye, seje lyde. Damen synes ikke altid så meget om dem, men det er jo hendes problem - hun behøver jo ikke at sige dem, hvis hun ikke gider.

Men allerede dagen efter skete der mærkelige ting. Da jeg havde spist, slæbte morfar et stort træ ind af døren og stillede det midt i stuen. Alle var begejstrede og jeg skulle slæbes hen og se på det kedelige, grønne træ, som man ikke engang måtte tygge på.

Senere, da jeg havde sovet, var Damen helt oppe at køre. Jeg skulle have nyt tøj på, selvom jeg hverken havde gylpet eller tisset igennem eller hældt vand ud over mig. Og inde i stuen havde træet fået lys på og en masse farvestrålende dimser. Moster Gitte var også kommet og igen skulle jeg se træet. Jeg synes nu nok, det var lige stort nok, så jeg lod som om, jeg ikke var interesseret i håbet om, at de ville bære mig lidt på afstand igen. Heldigvis forstod moster Gitte budskabet.

Så kom Den skaldede mand og han gav seje flyveture. Damen gav mig en lang, rød hue på og så tog hun og moster Gitte en hel masse billeder. Sikken et påstyr over en hue?? Nå, jeg beholdt den pænt på, da jeg nok kunne regne ud, at jo hurtigere, det var overstået, jo hurtigere kunne jeg få nogle flyveture

Heldigvis havde mormor og morfar også en høj stol, så jeg kunne få lov at komme med ved bordet. De spiste og spiste i evigheder, selvom jeg prøvede at overtale dem til at lege i stedet. De var især optaget af noget hvid grød med rød mos, som de fik til sidst. Moster Gitte spyttede noget af maden ud igen til sidst, og så fik hun en pakke for det. Jeg har prøvet samme nummer lige siden, hver gang jeg får grød, men stadig uden held...

Det mærkeligste af det hele var dog bagefter, da jeg havde fået min dejlige flaske vælling. Normalt kommer jeg jo i seng lidt efter vællingen, men ikke denne aften. I stedet tog morfar mig på armen og de andre tog hinanden i hænderne og så gik de allesammen rundt om træet, mens de sang! Det var helt sejt, at de sang, for det plejer kun at være Damen, der synger, og træet så også meget spændende ud, da det andet lys blev slukket. Men jeg kunne se, at Den skaldede mand undrede sig lige så meget som mig over, hvad pokker det gik ud på. Især, da alle de andre lige pludselig hoppede op i luften midt i en sang! Så det var helt ok, at Den skaldede mand tog mig på armen, så vi kunne hjælpe hinanden lidt denne mystiske aften. Ikke mindst, da vi skulle løbe rundt om træet til sidst, frem og tilbage, så de allesammen blev helt forpustede.

Bagefter var jeg nu ved at være træt, men så længe ingen lagde mig i seng, lod som ingenting. Vi satte os ned, og nu begyndte de at tage papir af de kasser, der lå under træet. Der var ret seje, skinnede bånd på, som krøllede ret lækkert. Jeg sad hos Den skaldede mand, og jeg fik lov at tygge lidt på hans snore.

Hvor længe, de blev ved, aner jeg ikke, for tilsidst måtte jeg overgive mig, og Damen lagde mig i seng. Jeg tror, jeg sov, før hun fik lagt dynen over mig, og det tror jeg bestemt ikke, jeg har gjort før. til gengæld sov jeg ret dårligt det meste af natten, fordi jeg hele tiden drømte om syngende træer og løbende farvede bånd og andre mærkelige ting.

Heldigvis var alting mere almindeligt næste dag. Træet stod stadigvæk med lys i stuen, men nu var der ikke nogen, der tog sig af det, og vi skulle heller ikke gå rundt om det igen. I stedet kunne vi hygge os, som vi plejer. Nåja, der var da iøvrigt også dukket noget nyt legetøj op, bla. en ret grim og farlig tøjhund, som Damen er helt vild med...

Hvis der er andre babyer derude, der har haft samme underlige oplevelse, er I meget velkomne til at skrive. Måske ved I noget mere om, hvad pokker det hele handler om?

Ludde

Musik!

I dag skulle vi ud af døren igen. Lige pludselig skal vi noget hele tiden, og det er jo aldrig til at vide, hvor vi er på vej hen. Men jeg tror nok, vi kørte i metro. Jeg er ikke helt sikker, for jeg snuppede mig lige en lur. Men vi kørte da i metro på hjemturen.

Igen skulle vi være sammen med nogle nye, fremmede babyer. Der var flest drenge, og vi var vist alle nogenlunde lige store. Der var også en dame med nogle sjove legeting, som kunne lave musik!

Damen kaldte det rytmik, og det var da en fest. Damerne sang og der var en dansende bamse, og flyvende fugle og en flot, skinnende ting, som musikdamen satte for munden og som lavede den bedste, høje lyd, når hun trykkede på de tre knapper. Hun havde også en kasse, som hun tog på maven og den kunne spille hele sange! Og vi slog på tromme og trillede med bolde, mens damerne sang. Jeg fik lige krattet lidt på trommen, og den gav en rigtig god lyd.

Tilsidst kom der musik ud af loftet lige som derhjemme og vi sad allesammen helt stille, mens musikdamen gik rundt med et kæmpestort blåt og rødt papir, som hun viftede højt op og ned omkring os, så det susede så dejligt i ansigtet. Mmmm!

Det var slut alt for hurtigt. Hende Laura med de lange, lyserøde ben ville også have mere, men vi havde desværre ikke held med os. I stedet var det madtid, og hold da op, hvor var jeg pludselig sulten, da Damen pludselig var der med flasken. På vejen hjem lå jeg og sang i barnevognen, og Damen lo deroppe i den blå himmel.

Jeg håber, vi skal derhen igen. Jeg skal også have kigget de andre babyer lidt mere ud!

Ludde

Hey - det er mit hår!

I dag var Damen i usædvanligt godt humør allerede fra om formiddagen på trods af, at jeg havde holdt en mindre fest et par timer i min seng sent på natten eller tidligt om morgenen, om du vil. Jeg har lige opdaget, at jeg kan dreje mig om på siden ved at gribe fat i tremmerne på sengen og det er altså ret fedt - også i mørke! Prøv det selv ved lejlighed.

Nå, men jeg kunne jo nok gætte, at der var noget under opsejluing, og ganske rigtig. Efter middagsgrøden skulle vi ud af døren. Heldigvis skulle vi med metroen, og det er ret sejt. Den får barnevognen til at gynge på en særligt vibrerende måde. Desværre skulle vi ikke så langt, før vi stod af igen for at stille os i én af de uendeligt langsomme elevatorkøer. Hvis elevatorerne så i det mindste kørte stærkt, men de er dødsyge.

Vi kom ud et sted med masser af mennesker og billarm. Jeg kunne mest se den blå himmel og nogle høje bygninger gennem mit hul i barnevognen, men det var også ok lige dér. Det lød som om, der var lidt for meget gang i den derude for min smag.

Desværre skulle vi i flere dødssyge butikker, hvor jeg bare kunne ligge og glo på den samme hylde sko eller bøger. Og da vi endelig var kommet godt i gang, mødte Damen en mand, der talte mærkeligt syngende, og så skulle de stå og skvadre i stedet for at køre..! Så var det på tide med en lur.

Da jeg vågnede igen, var vi et helt andet sted henne med langt færre lyde. Det er aldrig til at vide, hvor man vågner op henne, når man tager sig en lur i barnevognen, så det gør jeg af princip helst ikke, men denne gang smuttede det altså.

Nu viste det sig, hvorfor Damen var i så godt humør. Vi skulle i babygruppe! Denne her babygruppe kan jeg nu ikke huske, at vi har mødt før, men Damen kendte både de andre damer og babyer, så det har vi nok alligevel. Måske sov jeg imens??

Der var fire andre babyer. Den ene var ret stor og kunne sidde selv. Damen smilede til ham og udbrød begejstret:

"Nej, hvor sidder du flot selv, Benjamin!" (ja bemærk i øvrigt, at hun ikke stiller spørgsmål til andre babyer end mig!)

Den anden baby var en ret lille pige og så var der en pige og en dreng på min egen alder. Mikkel og jeg fik lige givet hånd og sludret lidt over en rangle, mens damerne spiste runde kugler med noget rød grød. Selvfølgelig måtte jeg ikke få nogen, selvom jeg flere gange forsøgte at rage tallerkenen til mig. Men en skønne dag skal det nok lykkedes for mig.

Bagefter legede vi på gulvet. Det var åbenbart Benjamins legetøj, og det var ret fedt, så jeg havde ret travlt med at nå at få prøvetygget det hele. Men pludselig er der nogen, der griber fat i mit hår og hiver til! Er du gal, hvor gjorde det nas! Det var ham Benjamin, der havde fået sine fingre ind i mit pandehår og ikke ville give slip. Helt ærligt, hvad har han gang i? Han gad da ikke engang selv tygge i sit legetøj, så hvad var hans problem? Det er sikket bare fordi, han ikke selv har noget hår på hovedet.

Desværre er Benjamin meget større end mig, så det eneste jeg kunne gøre, var at råbe efter Damen, som heldigvis fik reddet mit hår. Men jeg ved ærlig talt ikke, om jeg gider besøge ham Benjamin en anden gang - i hvert fald ikke før, han har fået noget hår, som jeg kan rive tilbage i.

Ludde

Spørgedamen

Det er utroligt så mange spørgsmål, damen kan nå at stille i løbet af en helt almindelig dag. Mange af dem er de samme igen og igen og fælles for dem er, at de allesammen har selvindlysende svar. Hør bare:

Vil du op? - Øh ja, hvad tror du selv? Alt er federe end at være fanget nede på gulvet og dets frøperspektiv.

Vil du ha' mad? - stik mig så bare den flaske!

Er du en glad dreng? - Hvorfor tror du måske, jeg smiler??

Hvor er duu, kuk-kuk? - Her! Lige nedenunder den stofble, du lige har lagt over mit ansigt.

Har du skidt? - Tja, hvad tror du selv, lugt engang...

vil du ikke sove mere? - Hallooo!!!

Vil du ikke ligge på maven? - !!!

Til disse spørgsmål kan jeg kun selv spørge - hvorfor? Er hun dum? Forventer hun mon, at jeg skal svare på hendes uendelige række af trivialiteter og ting, vi begge to udmærket ved?

Svaret svæver i det uvisse. Jeg lærer vist aldrig at forstå damen...

Ludde

MAD

Hæ, jeg har fattet grøden! Det er jo helt simpelt. Man åbner bare munden vidt op og når grøden bliver skovlet ind, er det bare at lukke og synke!

Der er meget godt at sige om grød. Det smager godt, og ligger godt i maven, og så mætter det helt fantastisk. Faktisk gad jeg ikke rigtig spise flasken bagefter, hvilket kom noget bag på mig selv. Til gengæld blev jeg utrolig døsig, så jeg snuppede mig lige en ordentlig skraber her til eftermiddag.

Nu har jeg så tænkt, at jeg vel egentlig selv kan styre det dér grød. Så i morgen tror jeg, at jeg overtager skeen og skålen fra damen. Det bliver rart selv at få kontrol over spisningen. Hvad er trods alt vigtigere her i livet end mad?

Ludde

Ægteskabstilbud

Damen siger, at hun har fået et ægteskabstilbud på mine vegne. En lækker pige ved navn Lærke skulle vente på mig i jylland. Hun er godt nok en lille måned ældre end mig, men mit billede har åbenbart gjort indtryk.

Damen er positivt indstillet, og siger, at hun er et godt parti, men at jeg gerne må tænke over det, inden jeg svarer. Der er jo meget godt at sige om arrangerede ægteskaber. Man kan planlægge i god tid, man kender familien, og der er ikke så meget spil for galleriet, inden man når i mål. På den anden side, så er det måske en god ide lige at tjekke et par andre babyer ud, før jeg svarer. Der er jo f.eks. Sophia fra vores babygruppe, hun er ret sød og glad.

Nå, jeg vil sove på det...

Ludde

Vaskedag

Det er ved at være en daglig begivenhed, at der kommer fremmede damer på besøg. Heldigvis er de allesammen interesserede i at slå en lille sludder af. De kan tilsyneladende godt lide et smil eller to, så det får de som regel også til gengæld for selskabet.

Denne her dame var også ret sød, men nu temmelig flyvsk. Det ene øjeblik var hun dér, og så var hun ude af døren igen, for straks efter at vende tilbage flere gange. Hun tog en masse store poser med sig, og da jeg havde sovet, var hun der stadigvæk og gad også lege, mens damen rodede med min grød ude i køkkenet. Men så, da maden endelig var færdig, forsvandt den nye dame igen for at vende tilbage med alle poserne midt under maden. Ret distraherende når man lige har fundet ud af, hvordan man synker det dér grød. Jeg blev jo nødt til at følge med i, hvad hun havde gang i med poserne, men det var ret svært med ryggen til.

Heldigvis fik jeg snart en dejlig, varm flaske mælk og da jeg var færdig, var hele stuen pludselig fyldt med mit tøj. Det hang overalt, især på det hvide stativ. Jeg var egentlig ikke klar over, at jeg havde så meget tøj. Personligt er jeg helst fri og ville foretrække at være nøgen, men det må jeg aldrig ret længe af gangen på trods af mine gentagne krav. Hvornår er det egentlig, jeg får lov at bestemme lidt selv? Jeg tror, jeg vil gennemtrumfe en nøgendag i morgen. Har jeg måske nogensinde haft sådan én? Så kan tøjet for min skyld blive hængende inde i stuen.

Ludde

Besøg til mig!

Jeg lå egentlig og gnavede i den røde zebra, og havde fået rigtig godt fat, da der pludselig kom besøg. Damen får tit andre damer på besøg, men i dag var det anderledes, for den anden dame havde en baby med!

Jeg blev ret forskrækket, da de pludselig sad på gulvet ved siden af mig. Heldigvis tog min dame mig op med det samme, så jeg ligesom kunne overskue situationen lidt bedre fra hendes skød. Ham den anden hed åbenbart Stinus og han var helt klart på ét eller andet. Han lo og gryntede og bankede det ene ben ned i jorden i ét væk, og så skulle selvfølgelig vise sig med det samme, han kom op at stå. Jeg siger jer: Han er simpelthen en fjederbold! Han hoppede op og ned som en gal og stampede med den ene fod som en stepdanser, mens han grinede triumferende.

Damerne lo og var vilde med ham, men jeg var faktisk ret lamslået. Helt ærligt, skal det nu være standarten? Forventer min dame nu, at jeg også skal hoppe og danse som en gal, og snakke i ét væk, så snart jeg kommer op at stå? Det skulle sgu ikke undre mig, for da han bagefter lå på gulvet og snoede sig, skulle han selvfølgelig lige blære sig med at rulle om på maven. Min dame udbrød begejstret:
"Ja, sådan! Hvor er det flot, Stinus!" Okay, budskabet er sevet ind, men ærlig talt, hvor smart er man lige, når man frivilligt ruller om på maven?? Er han da ikke klar over, at det er umuligt at komme tilbage på ryggen derfra?

Men ham Stinus var mærkeligt nok helt godt tilfreds med at ligge på ryggen, og lå bare og nussede med hovedt i tæppet eller pralede med, hvor højt op han kunne løfte sig på armene. Helt ærligt! Han kan godt skrue ambitionsniveauet kraftigt ned, hvis han skal regne med at være velkommen en anden gang!

Nå, bagefter sad vi så bare på gulvet og skiftedes til at bide i én af mine rangler, og så kunne jeg da godt se, at jeg sad meget bedre alene end ham. Men det var vist primært fordi, han bare har krudt i røven og ikke kan holde sig stille to sekunder. Men han ville godt lige trykke hånd, så lidt høflighed besidder han da.

De gik igen efter et par timer, og da var jeg ærligt talt også ret træt, men man kan jo ikke lægge sig til at sove, når man har gæster. I øvrigt hørte jeg damerne aftale med stor begejstring at mødes igen...

Ludde

Livet på gulvet

Gulvet er jo først og fremmest mit domæne. Ikke fordi, jeg helst ville ligge her og rode rundt, hvis jeg selv skulle bestemme, men damen lægger mig på et blåt tæppe i tide og utide, og jeg skal virkelig protestere, før hun tager mig op. Heldigvis er der en masse legetøj, som jeg kan underholde mig med, når jeg nu engang er tvunget til at ligge dér.

Værst er det, når hun af én eller anden grund kommer til at ligge mig omvendt, så jeg ligger på maven. Er der noget, jeg absolut ikke gider, så er det at ligge på maven. Helt ærligt, det er da dødsygt! Man kan ikke se, hvad der sker i stuen, og man har kun én arm fri til at tage fat i legetøjet. Man får hele tiden næsen ned i tæppet og så trykker det irriterende meget på maven, så jeg kommer til at gylpe noget af maden op igen. Det lander jo så på tæppet, og så snart jeg ikke kan holde hovedet oppe mere, ja, så kan I nok gætte, hvad der så sker... gylp i næsen er bare ikke fedt!

Damen tror, det hjælper, at hun sætter sig ned foran mig og kommer med opmuntrende bemærkninger, såsom:
"neej, hvor er du dygtig! Du kan sagtens. Ja, op med armene. Flooot!"
Jeg prøver lidt for at stille hende tilfreds, men hun bliver aldrig træt, så tilsidst må jeg gøre hende opmærksom på, at det bare ikke er fedt at ligge og gnide næse med gulvbrædderne.

Man skulle tro, at hun efterhånden måtte have fattet budskabet om, at jeg altså ikke skal lægges på maven. Men nej. Tværtimod har jeg på det sidste bemærket, at hun også er begyndt at udsætte sig selv for pinen. Hun lægger sig med hovedet ud for mig og strækker sig så op på armene og puster en masse luft ud. Det gør hun så en masse gange, indtil hun udbryder 15! og lægger kinden i gulvtæppet under pusten og stønnen. Lidt efter gør hun det gudhjælpemig igen! Jeg fatter simpelthen ikke, at hun ikke bare lader være, når hun heller ikke kan lide det. Hun kan jo bare rejse sig op og holde op med alt det ligge på maven-pjat!

Så er det straks sjovere, når hun lægger sig på ryggen og jeg får lov at sidde på hendes mave. Så løfter hun mig op i vejret og siger "flyyyvvvv!" Og det kilder helt fantastisk i maven. Nogle gange holder hun mig i benene, så jeg hænger med hovedet nedad og det bare helt vildt fedt, og så griner vi begge to højlydt. Det undrer mig, at det også kilder i damens mave, men det er ok med mig. For min skyld kunne vi droppe alt det med at ligge på maven og flyve noget mere i stedet.

Ludde

En charmeoffensiv

Nå, nu fandt jeg lige ét af alle de billeder, damen hele tiden tager af mig. Det kommer jeg lige ind her:

Krat, krat, krat

Endelig er mine negle blevet lange nok igen til at kratte på den rigtige måde. Jeg elsker simpelthen at kratte. Alting kan krattes fra møbler til gulvtæpper, dynen, tøjet og damens ansigt. Det sidste giver nu ingen direkte lyd, men til gengæld råber hun så højt, at jeg bliver helt forskrækket og er lige ved at græde. Hun er ikke altid helt tilregnelig...

Sofaens ryglæn er noget af det bedste at kratte på. Det giver en virkelig god lyd, og nogle gange kan damen finde på at kratte med. Mærkeligt nok skal hun aldrig have klippet neglene korte, mens jeg kun lige har fået rigtig gode negle, før hun griber den lille hvide saks og klipper dem alt, alt for korte. Heldigvis vokser mine negle rigtig hurtigt, ellers var det da ikke til at holde ud at skulle undvære at kratte.

Der er også noget af min legetøj, der kratter af sig selv, så snart jeg rører ved det. Eller måske er det mere en knitren. Den lyd er jeg også ret vild med. Og man kan komme det ind i munden og tygge på det, så det knitrer derinde også. Det kan virkelig anbefales!

I det hele taget er det nu fedest med ting, der laver lyde. Jeg har ret meget legetøj med lyd, heldigvis. Det rasler og ringer og knitrer og kæmpeslangen kan endda finde på at synge engang imellem. Det er kun damen, der kan få den til det, til trods for, at jeg mange gange har prøvet at overtale den til at synge sin lille melodi. Men grønne kæmpeslanger er ikke så nemme at lægge arm med, og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, har jeg måtte råbe efter hjælp fra damen et par gange, når slangen har lagt sig lige hen over mit hoved, og bare ikke vil skride ned igen.

Hov, man kan også kratte på computeren! Sejt!

Ludde

Passes igen!

Her til formiddag kom hende damen fra tøjbutikken og hjalp med at give mig trøje på. Det var fint nok, og så vidste jeg, at vi skulle ud og køre barnevogn. Og ganske rigtig. Snart lå jeg nede i barnevognen og råbte på dem om at skynde sig lidt, så vognen kunne komme igang med at rokke på den fede måde.

De snakkede bare sammen deroppe uden at høre efter, men endelig kom vi af sted, og så gjorde hun det sgu igen! Pludselig var hun ude af syne og kun damen fra tøjbutikken var til at få øje på deroppe, mens vognen endelig rullede. Nå, hun virkede nu ok, så jeg besluttede mig for at acceptere situationen indtil videre, og nød i stedet de rytmiske bump og lyden af hjulene mod jorden, indtil jeg snuppede mig en lille en på øjet.

Da damen fra tøjbutikken ikke gad gå med barnevognen mere, tog hun mig med op af trapperne og ind i et fremmed sted, der er meget større end dér, hvor jeg bor med damen. Jeg så lige situationen lidt an, men blev hurtig klar over, at det var helt ok. Damen fra tøjbutikken viste mig sin lejlighed og smilede på den hyggelige måde, og vi så en anden baby i et hul i væggen. Det er mærkeligt, for jeg er ret sikker på, at den baby også bor i et hul i væggen oppe hos os selv...

Endelig fik jeg så en flaske mad, og kunne hygge mig lidt med den, inden det var tid til at slippe for den irriterende ble. Damen fra tøjbutikken kildede mig på maven og da jeg smilede, blev hun så glad, at jeg måtte le af det. Så blev damen endnu mere glad og kildede endnu mere, og tilsidst var det lige ved at gå i selvsving. Men det var ok med en lille griner og bar numse!

Pludselig kom damen ind af en hvid dør magen til den derhjemme, og hun skulle selvfølgelig kysse mig alle mulige vegne, på kinden og i nakken og i øret!! De snakkede lidt sammen og så var besøget åbenbart forbi og vi gik op i vores egen lejlighed igen. Damen fra tøjbutikken bar mig, mens damen bar alle mine ting, og så fik vi lige en lille sludder, inden hun sagde farvel 10 gange og blev ved med at vifte med sin ene hånd. Det forstod jeg nu ikke rigtig, for der var overhovedet ikke noget legetøj i nærheden at række ud efter, men det havde hun måske ikke opdaget.

Lige så snart hun var gået ud af den hvide dør, blev jeg frygtelig træt. Damen ville lege, og fattede først ingenting. Utroligt, at hun ikke forstår, hvor trættende der er at være på besøg. Så da jeg endelig blev lagt ned i min seng, var jeg ærlig talt så irriteret, at jeg slet ikke gad sove mere. Men nu skulle jeg selvfølgelig. Jeg må se at finde ud af, hvordan jeg selv kommer op af den seng!

Ludde

Første udsyn

Endelig har damen, du kalder "mor" ladet mig få fingrene på de sorte knapper, der klikker så spændende, så nu gælder det bare om at udnytte chancen for at nå ud til verden. Det var også på tide. Jeg bliver trods alt fem måneder inden længe ifølge damen, som ofte siger:
"hvor er du stoorr!!"
og andre fremmede damer, der siger:
"Er han virkelig kun knap fem måneder?"
Jeg ved ikke, hvad de mener. Jeg er vel lige netop så stor, som man skal være. Ni kilo sagde damen til den anden dame, der kom og legede med mig her til formiddag, mens damen forsvandt ud af den hvide dør. Hun kom igen, da jeg havde sovet, men det er ikke til at vide, hvornår hun pludselig er væk igen. Jeg har prøvet at fortælle hende, at det ikke er i orden, men hun forstår det tilsyneladende ikke. Temmeligt frustrerende.

Apropos frustrerende, så skete der noget mærkeligt nyt i dag. Damen var helt oppe at køre over noget, hun kaldte mad, og rørte rundt i en gryde, mens hun smilede og snakkede løs på sædvanlig vis. Jeg kiggede glad efter flasken, for jeg kunne da godt lige kyle 200ml ned, men hun havde åbenbart ikke fundet den frem endnu. I stedet rørte hun videre i sin gryde, indtil vi pludselig skulle ind i det store rum, som hun kalder stuen.

Så skulle jeg have én af de sjove, store klude om halsen og pludselig kom der en hård, kold pind op til min mund fuld af noget mærkeligt, klistret og varmt snask. Det føltes ret sjovt på tungen og jeg måtte lige spytte med det. Spytning er en ret fed ting, men det må jeg fortælle om en anden gang. Damen grinede:
"Spytter du grøden ud?"
Ja, det kan du vel selv se, tænkte jeg, og noterede mig, at snasket hed grød. Men sådan er hun - spørger hele tiden om ting, hun selv kan se. Hun er vist ikke så klog, men hun er nu meget rar alligevel.
Det smagte sådan set ret spændende på tungen og jeg kunne mærke i min mave, at jeg var sulten. Men der var stadig ingen flaske i sigte. Damen kom mere grød ind i min mund og jeg besluttede mig for at tage sagen i egen hånd og greb om pinden for lige at slikke lidt på den.
"Vil du selv holde skeen?" Spurgte damen. Ja, hallo! Hvad tror du selv?
Jeg har på fornemmelsen, at det dér grød kan spises, men jeg kan sgu ikke regne ud, hvordan og damen er ikke til meget hjælp. Hun stoppede bare mere ind i munden, hver gang jeg spyttede det ud, men på den anden side var det også sjovt nok at have det i munden og skeen var spændende at sutte på.
Nå, til sidst blev jeg træt af showet og krævede min flaske. Og endelig fattede damen budskabet og vi kunne slænge os i sofaen med en god omgang frokost. Men frustrerende med dén der grød. Hvad skal jeg egentlig med den??

Nå, jeg tror, jeg snupper en lille en på øjet nu.

Ludde