mandag den 26. marts 2007

En tur i gyngen

For at det ikke skulle være nok med det sjove i dag, var vi også i babygruppe om eftermiddagen.
Vi var på besøg hos Nora og hun havde den sjoveste stol, der hang ned fra loftet i snore! Den kunne svinge frem og tilbage og det kildede helt fantastisk i maven!


Jeg har bedt Damen om at anskaffe sådan en gynge hurtigst muligt!

Ludde

Muppet-opera

En sopran sammen med dansende tal, harmonikaspillende grise og syngende bananer?? Helt ærligt, jeg har aldrig set noget lignende! Men i dag så jeg det med mine egne øjne på computeren, og det var overvældende!!

Det var egentlig Damen, der sad og legede med computeren, indtil hun brød sammen af grin. Det er i sig selv ret underholdende uden at jeg behøver at kende grunden. Men så drejede hun skærmen og satte lyd på, og så kan det nok være, jeg måtte hele følelsesregisteret igennem! Se selv denne lille, illustrative billedserie:





For at være helt ærlig, så overvejede jeg lige i starten at sætte i et hyl, men så blev jeg alligevel interesseret i de dansende bogstaver, og herfra tog det fart! Vi så den tre gange bare for sjov, inden det blev for surrealistisk og jeg måtte ind og sove en god formiddagslur ovenpå løjerne!

Hvis du er nysgerrig efter at se en dame synge om at tælle midt i noget, Damen kaldte Muppet Show, så er der et link her:

http://www.youtube.com/watch?v=rLSxk1gw0y8&eurl=http%3A%2F%2Fconfidentialattachees%2Ewordpress%2Ecom%2F

Ludde

tirsdag den 20. marts 2007

Slå til Søren

Jeg har fundet ud af, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor. Ja, altså nu ved jeg jo ikke, hvor stor jeg bliver. Gad vide, om der er nogle særlige krav til højden for en trommeslager?

Damen har givet mig en rund blank tallerken, som hun selv plejer at bruge, når hun laver mad. Den er helt glat og kold og god at tygge i. Men det bedste er, at den kan lave en hel serie af fantastiske lyde!

Når jeg smider den på gulvet, giver den en klokkeagtig lyd med rigtig god genklang. Jeg kan også køre den frem og tilbage mod gulvet, og frembringe en hvislende lyd og samtidig nyde lysets glimten i overfladen. Og når jeg slår på det, giver den en flot, høj lyd, som ændrer sig alt efter, hvilket legetøj, jeg bruger.

Det allerbedste at slå med, er den store træske. Klang-klang-klang! Synger træske og tallerken, så alt andet drukner. Damen kalder den et grydelåg, men jeg ved, hvad det er: en tromme!!

Nå, jeg må ud og tromme videre. Jeg er i gang med at afprøve den hvide grydeske og den lille blå måleske. Bare jeg kunne spille med dem allesammen samtidig!

Ludde

mandag den 19. marts 2007

En ellevte finger??

Hey! I dag er det min 8 måneders fødselsdag! Det sagde Damen i hvert fald til den dame, vi var på besøg hos i dag. Det er Stinus' Dame, og vi var hjemme hos dem for at lege med Stinus' bolde. Først kunne jeg ikke lige genkende dem, men Stinus virkede alligevel bekendt. Især, da han begyndte at rulle rundt nede på gulvet som et andet pendul - da ringede en klokke helt klart.

Han er stadig evigglad og nu kan han også næsten kravle. Jeg fatter ikke, hvorfor alle de babyer, vi møder for tiden, holder af at ligge på maven og forsøge at komme op på alle fire. Men heldigvis har han også lært at sidde nu, så vi kunne deles om en æggebakke og trille bolde til hinanden. Det var faktisk ret okay at hænge ud med ham.

Om aftenen viste det sig, at jeg måtte komme i bad!! Hurra! Jeg har opdaget, at jeg kan lave bølger ved at tage fat i kanten og gynge frem og tilbage. Det er klart anbefalingsværdigt! Og nu har jeg TO både at drikke vandet af.

Tjek bølgerne - sejt, ikke?!

Men så bagefter, da jeg lå på puslebordet, dejlig varm og snurrende i hele kroppen, opdagede jeg en ny finger, som jeg ikke har bemærket før. Det vil sige, det er en meget mærkelig finger, for jeg kan ikke bevæge den, og den sidder dernede, hvor det bliver varmt, når jeg tisser. Den er ikke hård indeni som de andre fingre, og man kan krølle den helt sammen og trække i den, så den bliver længere. Jeg kan ikke se den, for jeg kan ikke løfte hovedet højt nok, men den er vist sådan nogenlunde på størrelse med min lillefinger. Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad den kan eller hvad den gør dernede mellem mine ben, men det føles ret sjovt og mærkeligt at hive i den. Nogle gange gør det også lidt ondt, men så piller jeg bare lidt i det mærkelige hul, som jeg har midt på maven, i stedet.

Før jeg kom i tanke om at undersøge denne ny finger igen, fik jeg ble på, og så var den uden for rækkevidde. Det er nok derfor, jeg ikke har fået øje på den. Men næste gang, jeg får skiftet ble, må jeg nok lige undersøge sagen nærmere!

Ludde

fredag den 16. marts 2007

Når kroppen snyder

De sidste par dage har kroppen drevet gæk med mig. Jeg forstår ikke, hvordan det sker, og det er frygteligt irriterende.

Bedst som jeg sidder på gulvet og leger, kan jeg få øje på noget spændende lige uden for rækkevidde som f.eks. en lille krumme eller en skinnende metalgenstand. Nysgerrighed er jo aldrig af vejen og jeg må derfor lige prøve, om jeg ikke kan nå genstanden, hvis jeg strækker mig nok. Jeg kan efterhånden ligge helt fladt med maven ned over mine strakte ben, hvis det skal være.


Her har jeg fået fat i den skinnende metalstang, der desværre viste sig at sidde fast i gulvet, og så går det galt...

Men er genstanden lidt til den ene af mine sider, har vi problemet. Jeg sætter mine hænder i gulvet og strækker mig efter den nye, spændende genstand, som skal kradses, nusses, bankes og ikke mindst smages. Og så sker det! Pludselig befinder jeg mig med alt for meget vægt på mine arme og enden i vejret, mens mine ben ikke rigtig kan finde ud af, om det skal være strakt eller bøjede. Hvis jeg løfter den ene hånd efter genstanden, falder jeg, og jeg er kommet for langt frem til at jeg kan sætte mig op igen. Og det værste er, at jeg tilsidst må give efter i armene og således har fået lagt mig selv ned på maven! Oh rædsel!!

Og her står jeg så, fanget mellem den foretrukne siddestilling og den uundgåelige mavelanding.

Hvordan min krop kommer ud i denne håbløse situation forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo ikke meningen. Det eneste rigtige er at sidde på enden med overblik over legetøj, Damen og livet. Alternativt er det også fedt at stå op ad noget eller nogen. Men at lægge sig frivilligt på maven! Hvad sker der dog for mig??

Ludde

torsdag den 15. marts 2007

Sprogundervisning

Jeg er ved at lære Damen at kommunikere, og hun er faktisk ved at være ret god til det. De sidste par dage er det pludselig gået op for hende, at hun bare skal gentage efter mig. Og nu er det efterhånden ved at være ret sjov tidsfordriv.

Jeg starter f.eks. med at sige:

"Ba!" Herefter ser jeg opfordrende på Damen, der nu hurtig fanger opfordringen og gentager. Så finder jeg en ny lyd, f.eks.:

"Va!" Og Damen følger hurtigt efter. Det er en rigtig god leg, som jeg hermed vil opfordre andre babyer til at dyrke med deres mennesker. Samme lyd kan gentages mange gange eller man kan bare vælge en ny og således variere legen i det uendelige. Hvis det er lidt svært at komme i gang, følger her et par forslag til gode lyde:

Ba! Va! Bø! Ha! Ma! Fa! Hø! Få! Hu!

eller tostavelseslyde, der alle har tryk på anden stavelse:

Ava! Mama! Øhø! Aha! Uhu! Aba! Afa! Abu!

Så det er bare med at komme i gang. Legen kan leges alle steder fra tripp-trapp'en til gulvet, på puslebordet og i barnevognen. Jeg har også oplevet flere andre voksne være med på en tremands-leg. Men alt for mange deltagere mudre billedet og giver alt for meget ventetid. Forslag til udbyggelse af legen modtages gerne.


Ludde

tirsdag den 13. marts 2007

rugbrød og sokker

I dag har jeg virkelig haft mine gummer i lidt af hvert. Til frokost blev jeg nemlig præsenteret for nogle bløde, brune kiks, som ikke var spor søde, ikke smagte spor godt men til gengæld smuldrede noget så vidunderligt.


Damen kaldte dem for rugbrød og havde lagt de små, firkantede stykker på en fin tallerken med flotte farver - desværre som sædvanlig uden for rækkevidde. Da jeg havde fået lidt grød, forsøgte hun så at stikke mig én af de her rugbrødsstykker i munden. Men der var smurt noget gråt, ildelugtende, fedtet stads ovenpå, og det skulle jeg altså ikke have noget af at tygge på. Til gengæld ville jeg gerne have et større stykke i hånden selv. Det var meget nemmere at pille og banke i stykker end en kiks, og desuden var det dejligt blødt at nulre mellem fingrene.

Damen fik listet et par små stykker i munden på mig ind i mellem skefuldene med grød. Men her ses en fin illustration på rugbrød i flertal.

Nej, så vil jeg meget hellere sætte gummerne i en god, varm sok, frisk fra min egen fod. Farven er underordnet, men de skal helst ikke være langskaftede, for så er de meget nemmere at trække af foden i siddende stilling. Det sjoveste er at se Damens reaktion, når hun opdager min bare fod. Jeg kan næsten ikke skjule mit grin, indtil hun opdager det!


Hvad disse strømper skal gøre godt for, har jeg ikke regnet ud. Jeg foretrækker bare tæer til hver en tid. Når man ligger ned, kan man tygge på sine storetæer, og man kan meget bedre mærke underlaget med bare fødder - ikke mindst, når Damen endnu engang får den ide, at jeg skal ligge på maven. Så der er kun én vej for sokkerne - af med dem!

Ludde

mandag den 12. marts 2007

tour de familie og venner

Puha, endelig er vi hjemme igen efter en række dage med et hårdt besøgsprogram. Damen har slæbt mig med i øst og vest med metro, bus og toge af alle mulige forskellige former og farver.

Vi lagde ud hos mormor og morfar, hvor der altid er nyt, spændende legetøj og masser af underholdning. Moster Gitte kom forbi og jeg fik leget med både mormor og morfar. Det var især ret sjovt at lege på gulvet med mormor. Hun legede med legetøjet og jeg gemte mig bag gardinet eller gnavede i et bordben.


Det var i orden med mig, at hun fik lov at bruge legetøjet lidt, for jeg havde jo allerede undersøgt det hele tidligere på dagen. Til gengæld var gardinet en ny og spændende oplevelse! Jeg kunne lege borte-tit-tit med alle i stuen på én gang, og hvem synes måske ikke, at det er fedt at være midtpunkt?



Et par dage efter tog vi med mormor og moster Gitte ned til en meget gammel dame, som lignede mormor lidt bortset fra, at hun var mindre og havde flere krøller i ansigtet og helt hvidt hår. Damen sagde, at det var oldemor, men når hun talte til hende, kaldte hun hende mormor. Det var en smule forvirrende! Der kom også en dame, der lignede mormor og som snakkede rigtig meget, og slet ikke gad snakke med mig. Jeg prøvede ellers at få en samtale i gang med hende, men hun snakkede bare videre med mormor og Damen og den meget gamle dame.

Endelig kom vi hjem, så jeg kunne sove i min egen seng. Det er nu ret at vågne op i kendte omgivelser i stedet for at komme ned i den magiske vogn. Når jeg falder i søvn i den, vågner jeg næsten altid op et nyt sted, og ofte et sted, som jeg aldrig har set før. Det er ret stressende, så jeg er ikke så meget for at sove i vognen. Ikke fordi jeg gider sove i min seng om dagen heller. Men den er nu meget bedre at vågne op i.

I går var vi så ude hos én af Damens venner, hvor der var nogle store børn. De var ret spændende at se på og gad også lege lidt. Men det var sjovest at lege med Damens ven, som havde en meget stor mave, der bevægede sig! Hun var rigtig god at hænge ud sammen med. Vi spillede blandt andet på nogle farvede træpinde, og sang sange imens. forhåbentlig skal vi snart derhen igen!


I dag har vi så været hos endnu nogle af Damens venner og vi skulle se på en hel masse billeder på en computer. Damen og de to andre syntes, det var rigtig spændende, men jeg kunne ærlig talt ikke se, at det skulle være så interessant. Jeg var alt for langt væk til at kunne nå tasterne, og desuden var jeg meget mere optaget af min nye spytte-brummeleg og havde håbet, at damerne ville have været med til at lege flyvemaskine, tog og biler med munden. I stedet måtte jeg selv passe legen, og det har jeg så gjort resten af dagen og i nat vil jeg drømme i min egen seng om flyvemaskiner og kildrende læber!

Ludde

mandag den 5. marts 2007

Boldbad

At komme i bad er jo én af topscorerne på min elske-liste. Forleden oplevede jeg så et helt nyt aspekt af badning, nemlig med alt tøjet på i et hav af bolde!

Jeg var med Damen til babygruppe hos Mikkel og hans Dame. Det var ham, der havde alle boldene og han gav mig lov til at prøve. Først skulle jeg lige overveje situationen, hvilket altid er tilrådeligt, når man bliver stillet over for nye udfordringer. Men så gik det op for mig, hvilken fordelagtig situation, jeg bogstaveligt talt var havnet i. Bolde! I mange farver! Overalt! Og jeg kunne gnave på dem alle sammen og kaste dem over bord, og der ville stadig være nye bolde tilbage at kaste sig over!

Her er jeg så - badeløven Ludde!

Mikkel sad ved siden af og vippede badet lidt for mig, og det var også ret fedt. Han er i det hele taget en ret okay fyr, ham Mikkel! Han har heller ikke fået den mærkelige idé at rode rundt nede på gulvet som mange andre af de babyer, jeg møder, gør. Han sidder ligesom mig op, så man kan lege ordentligt med legetøjet, overskue situationen og ikke mindst holde øje med, at Damen forbliver inden for synsvidde.

Damerne laver mærkelig sjov med en stofkanin, mens vi ser undrende på. De kan være lidt skøre nogle gange. Bemærk at Mikkel ikke helt kan være med, når det gælder lækre, runde maver og lår.

Bagefter trillede vi lidt bold og byttede sut, mens de andre babyer prøvede boldbadet. Og inden vi tog hjem fik jeg lige lejlighed til at tippe kurven med bolde, så de trillede ud over det hele i en herlig forvirring. Det var en rigtig god dag i babygruppe!

Mikkel ordner lige bolden, inden han triller den videre.

Ludde

fredag den 2. marts 2007

Kiks i flertal

Som jeg før har fortalt, spiller mad en ret vigtig rolle i mit liv. Jeg bruger en stor del af min vågentid på at glæde mig til at spise, tigge efter mad, spise og fordøje. Faktisk er jeg på ét stort madeventyr for tiden.

I disse dage dukker der hele tiden nye, spændende ting op på menuen. Jeg var ikke klar over, at der fandtes så meget forskelligt kød. I går fik jeg noget, Damen kaldte frikadeller, og det var bare mmm!! Hun finder også hele tiden nyt frugt, men det er nu ikke altid, det smager lige godt. Jeg foretrækker altså min mad lidt sød. Såsom ærter og majs og dejlig mælk fra flaske - og vælling!!

Men i går til frugttid, havde hun pludselig noget nyt og spændende med, som absolut ikke var frugt. Det var fladt og lysebrunt og smagte dejligt sødt og blødt, når jeg smagte på det lige så forsigtigt. Og da jeg begyndte at gnave af det, røg der små bidder af, som smuldrede og forsvandt i min mund. Meget sindsoprivende oplevelse. Damen smilede og kaldte den nye mad for en babykiks. Jeg synes nu ikke, den lignede nogen af de babyer, jeg hidtil har set. Jeg prøvede dog at få en sludder med denne nye mad, men den svarede ikke. Jeg har endnu ikke mødt noget talende mad, men man ved jeg aldrig.

Pludselig røg noget af kiksen ned på bordet! Hey, den kunne skilles ad! Straks bankede jeg løs på det lille stykke, med det store stykke: Fryd og Lykke! kiksen gik i rigtig mange, små smattede stykker, som jeg kunne banke på, smatte ud mellem mine fingre og øve mig i at samle op med tommel- og pegefinger. Det er altså ikke nogen nem sag. Prøv det selv ved lejlighed!

Billedet her er fra min kikseoplevelse nr. 2. Den var lige så sjov som den første.

Jeg havde slet ikke tid til at se på Damen i lang tid. Først da bordet var rydtet for stumper, og gulvet dekoreret hele vejen rundt om min stol, kom jeg i tanke om at se over mod hende for at få hende til at skaffe mig noget mere underholdning. Gerne noget, der smagte lige så godt. Mærkeligt nok så hun så underligt opgivende ud. Men hun var vel bare ked af, at hun ikke også havde en lækker kiks at smatte ud på bordet.

Ludde