tirsdag den 3. juli 2007

Egen vogn

Ja, den er god nok - jeg har endelig fået min egen vogn! Mit eget køretøj med fire hjul! Med den kan jeg komme tværs gennem stuen på fire sekunder. Hvad gør det så, at jeg selv må lave motorlydene?
Jeg fik den af Damen her i eftermiddag og i starten vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge den til. Jeg var ikke helt tryg ved hendes forslag om at stå og holde fast i den gule stang med begge hænder, men jeg var klart interesseret i tingesten med de flotte farver. Så jeg satte mig i stedet for at undersøge den nærmere, kratte lidt i den flotte, gule lak og se, om den kunne stå for presset, når jeg lagde vægt bag.






Mine begejstring steg voldsomt, da jeg fandt ud af, at jeg kunne skubbe den rundt på gulvet ved at kravle på knæ. Damen satte Kaj op, og så fik han en tur gennem stuen. Han var lige så begejstret for køretøjet som jeg var. Jeg måtte derfor hurtigt smide ham af igen, inden han fik den vrangopfattelse, at det var hans nye hjul.


Men højdepunktet var, da jeg fandt ud af at skubbe den hen over gulvet. Hallo! Jeg kan gå rundt uden at holde Damen i den ene finger!! Jeg bestemmer farten, og det kan kun gå for langsomt. I morgen vil jeg finde ud af, hvordan man drejer vognen, så jeg for alvor kan fræse rundt i hele hytten!


Ludde

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skønt :)
Sønnen her havde en "baby-rolator", som vi kaldte den... fra Fætter BR. Den vakte også lykke.

Mullepige sagde ...

Hej Britt
Kom lige i tanke om Luddes blog og fandt linket - skulle lige se hvordan det gik med ham;-)
Lærke er jo blevet 13 mdr efterhånden, så hun vandre rundt ved alt hvad hun kan få fat i, så vi har også overvejet at få sådan en gå-vogn. Det ser ud til at vække stor lykke, så det må vi hellere:-)
KH Mullepige (fra min-mave.dk)