I dag har jeg virkelig haft mine gummer i lidt af hvert. Til frokost blev jeg nemlig præsenteret for nogle bløde, brune kiks, som ikke var spor søde, ikke smagte spor godt men til gengæld smuldrede noget så vidunderligt.
Damen kaldte dem for rugbrød og havde lagt de små, firkantede stykker på en fin tallerken med flotte farver - desværre som sædvanlig uden for rækkevidde. Da jeg havde fået lidt grød, forsøgte hun så at stikke mig én af de her rugbrødsstykker i munden. Men der var smurt noget gråt, ildelugtende, fedtet stads ovenpå, og det skulle jeg altså ikke have noget af at tygge på. Til gengæld ville jeg gerne have et større stykke i hånden selv. Det var meget nemmere at pille og banke i stykker end en kiks, og desuden var det dejligt blødt at nulre mellem fingrene.
Damen fik listet et par små stykker i munden på mig ind i mellem skefuldene med grød. Men her ses en fin illustration på rugbrød i flertal.
Nej, så vil jeg meget hellere sætte gummerne i en god, varm sok, frisk fra min egen fod. Farven er underordnet, men de skal helst ikke være langskaftede, for så er de meget nemmere at trække af foden i siddende stilling. Det sjoveste er at se Damens reaktion, når hun opdager min bare fod. Jeg kan næsten ikke skjule mit grin, indtil hun opdager det!
Hvad disse strømper skal gøre godt for, har jeg ikke regnet ud. Jeg foretrækker bare tæer til hver en tid. Når man ligger ned, kan man tygge på sine storetæer, og man kan meget bedre mærke underlaget med bare fødder - ikke mindst, når Damen endnu engang får den ide, at jeg skal ligge på maven. Så der er kun én vej for sokkerne - af med dem!
Ludde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar