Bedst som jeg sidder på gulvet og leger, kan jeg få øje på noget spændende lige uden for rækkevidde som f.eks. en lille krumme eller en skinnende metalgenstand. Nysgerrighed er jo aldrig af vejen og jeg må derfor lige prøve, om jeg ikke kan nå genstanden, hvis jeg strækker mig nok. Jeg kan efterhånden ligge helt fladt med maven ned over mine strakte ben, hvis det skal være.
Her har jeg fået fat i den skinnende metalstang, der desværre viste sig at sidde fast i gulvet, og så går det galt...
Men er genstanden lidt til den ene af mine sider, har vi problemet. Jeg sætter mine hænder i gulvet og strækker mig efter den nye, spændende genstand, som skal kradses, nusses, bankes og ikke mindst smages. Og så sker det! Pludselig befinder jeg mig med alt for meget vægt på mine arme og enden i vejret, mens mine ben ikke rigtig kan finde ud af, om det skal være strakt eller bøjede. Hvis jeg løfter den ene hånd efter genstanden, falder jeg, og jeg er kommet for langt frem til at jeg kan sætte mig op igen. Og det værste er, at jeg tilsidst må give efter i armene og således har fået lagt mig selv ned på maven! Oh rædsel!!
Og her står jeg så, fanget mellem den foretrukne siddestilling og den uundgåelige mavelanding.
Hvordan min krop kommer ud i denne håbløse situation forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo ikke meningen. Det eneste rigtige er at sidde på enden med overblik over legetøj, Damen og livet. Alternativt er det også fedt at stå op ad noget eller nogen. Men at lægge sig frivilligt på maven! Hvad sker der dog for mig??
Ludde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar