Hjemmelavet!!

Hmm! Jeg er stadig ikke kommet mig rigtig over det. Hvordan kunne hun dog finde på det - Damen?

Jeg var lige kommet op fra min eftermiddagslur og var ærlig talt noget småsulten og derfor forståeligt nok også noget smågnaven. Heldigvis forstod Damen, at det var frugttid og snart sad jeg klar i stolen. Hagesmækken kom frem og jeg smilede forventningsfuldt. Foran mig stod skålen med frugtmos og den lille, blå ske. Jeg begyndte allerede nu at overveje, hvornår jeg skulle erobre skeen. Gummerne i min venstre side klør noget så forfærdeligt, og mine skeer er perfekte at gumle på imod dette. Men hvis jeg forsøger at gribe skeen for tidligt, vil Damen måske ikke give slip på den, selvom jeg protesterer højlydt. Og desuden får jeg så ikke noget mad i munden imens, så jeg skal også lige have stillet den værste sult.

Nå, men alting var altså tilsyneladende, som det skulle være. Så jeg åbnede beredvilligt munden, da skeen nærmede sig, men så stod verden stille. Hvad pokker var det - det her er jo slet ikke, som det skal være overhovedet! Stadsen inde i min mun smagte helt forkert og var hverken cremet eller ordentlig blød og lækker. Den var kold, grynet og smagte af alt for lidt! Det var noget af en overvindelse at få det sunket.

Det måtte være sket en lille fejl et sted, så jeg skyndte mig at åbne munden, da skeen kom igen, så jeg kunne få den rigtige frugtmos i stedet. Men så skete det igen! Hele skålen var fuld af den forkerte frugtmos!!!

Damen smilede uden forståelse og sagde, at det var hjemmelavet! Hun lo faktisk af mine lidelser og stak igen skeen hen til mig. Denne gang skulle jeg nok holde munden lukket. Men der kom ikke andet frugtmos på bordet og jeg havde ikke spist i flere timer, så til sidst fik jeg da klemt et par skefulde ned hist og her, når Damen stak skeen i munden på mig. Men det var en lettelse, da skålen var tom, og hun ikke kom med mere.

I morgen må hun hellere komme med den gode frugtmos fra glas igen - ellers må jeg måske helt overveje at springe et måltid over! En voldsomt revolutionerende tanke, som jeg ikke bryder mig om at tænke til ende. Forhåbentlig bliver det ikke relevant!

Ludde