Hårde dage

Øv, det har slet ikke været sjovt de sidste dage. Både Damen og jeg har fået noget mærkeligt stads næsen, som ikke vil ud. Det klister og trykker, så det er svært at trække vejret, og at ligge ned har været et rent mareridt.

Det startede med, at jeg var mærkelig træt og ligesom ikke rigtig godt tilpas. Damen holdt mig hele tiden på panden og gav mig en masse tøj på, så det blev endnu mere besværligt at røre sig. Og så en nat kunne jeg slet ikke sove, og måtte bare græde og græde, hver gang Damen lagde mig ned. Det var som om, nogen havde taget alt luften væk og det var skrækkeligt, for jeg ville jo bare sove, og Damen kunne åbenbart ikke forstå, at jeg hellere ville sove på hendes skulder den nat.

Til sidst fik jeg en flaske mælk og faldt i søvn i Damens seng. Heldigvis, for hver gang jeg vågnede og havde det skidt, hjalp hun mig op at sidde så jeg kunne få luft og lidt vand. Men puha, det gider jeg da godt nok ikke en anden gang.

Damen kan sådan en sjov lyd med sin næse og så putter hun hele tiden papir op på sin næse. Men hun skal altså ikke begynde at tørre min næse! Det er nok, at hun vil vaske den i tide og utide med vaskekluden.

når man er lidt skidt, kan det være meget godt at sidde i sofaen med et tæppe og Damen inden for rækkevidde. Her er jeg dog ikke rigtig skidt endnu, bare sådan træt og mat.

Men derfor kan jeg da godt hjælpe damen med at læse avis, lige når hun tror, at jeg er optaget af mit legetøj. Jeg har længe haft mine øjne på hendes aviser og denne gang lykkedes det at få fat i en. Og de knitrer præcis lige så dejligt, som jeg havde forestillet mig og er ikke nær så tunge, som man skulle tro bare ved at se på dem. Jeg mener, de er jo større end mig, men det var slet ikke noget problem at tumle lidt med den og rive gode strimler af hist og her. Det må jeg prøve igen snart, nu hvor jeg er ved at få det bedre igen!

Ludde