Legetime

Når Damen absolut insisterer på at lave andet end at være sammen med mig, lader jeg mig nogle gange parkere på gulvet med min kasse fuld af legetøj. Det vil sige, i starten er den fuld af legetøj, men her ser jeg det som min pligt hurtigst muligt at sørge for, at den bliver tømt.


Her er kassen dog stadig fuld og klar til at gå ombord i.

Der er alligevel aldrig noget af ny interesse i kassen; blot de gamle velkendte sager, som jeg for længst har gennemtygget, rystet og hamret i gulvet utallige gange. At hamre ting i gulvet er god gymnastik for armene og det er vigtigt at undersøge de enkelte sagers lyde såvel mod gulvet som mod andre stykker legetøj som mod Damen, hvis hun kommer tæt nok på. Erfaringen siger mig, at den frembragte lyd er meget forskellig, ligesom reaktionen fra Damen er alt efter, hvor jeg får ramt hende.

Her er jeg i fuld sving med at tømme kassen og smide tingene fra mig i hurtig rækkefølge.

Når kassen er tom, er gulvet smukt dekoreret af farvestrålende rangler, tøjdyr, bideringe og diverse raslende beholdere. Det gør ikke så meget, hvis jeg ikke kan nå kassens tidligere indhold, for det er alligevel selve kassen, der er mest interessant. Jeg holder meget af lige at få grubbet gummerne mod kanterne og tager mig ikke af at få små stykker pap i munden for det. Kassen fungerer rigtig godt som tromme, hvis man vender den om, og er i det hele taget rigtig god at tage en lille brydekamp med.

Færdigt arbejde.

når jeg bliver træt af det hele, kalder jeg på Damen og efter kort tid kommer hun, griner over hele hovedet og er bagefter så hjælpsom at fylde kassen op igen, så jeg kan begynde forfra - hvis jeg altså gider...

Ludde