Første udsyn

Endelig har damen, du kalder "mor" ladet mig få fingrene på de sorte knapper, der klikker så spændende, så nu gælder det bare om at udnytte chancen for at nå ud til verden. Det var også på tide. Jeg bliver trods alt fem måneder inden længe ifølge damen, som ofte siger:
"hvor er du stoorr!!"
og andre fremmede damer, der siger:
"Er han virkelig kun knap fem måneder?"
Jeg ved ikke, hvad de mener. Jeg er vel lige netop så stor, som man skal være. Ni kilo sagde damen til den anden dame, der kom og legede med mig her til formiddag, mens damen forsvandt ud af den hvide dør. Hun kom igen, da jeg havde sovet, men det er ikke til at vide, hvornår hun pludselig er væk igen. Jeg har prøvet at fortælle hende, at det ikke er i orden, men hun forstår det tilsyneladende ikke. Temmeligt frustrerende.

Apropos frustrerende, så skete der noget mærkeligt nyt i dag. Damen var helt oppe at køre over noget, hun kaldte mad, og rørte rundt i en gryde, mens hun smilede og snakkede løs på sædvanlig vis. Jeg kiggede glad efter flasken, for jeg kunne da godt lige kyle 200ml ned, men hun havde åbenbart ikke fundet den frem endnu. I stedet rørte hun videre i sin gryde, indtil vi pludselig skulle ind i det store rum, som hun kalder stuen.

Så skulle jeg have én af de sjove, store klude om halsen og pludselig kom der en hård, kold pind op til min mund fuld af noget mærkeligt, klistret og varmt snask. Det føltes ret sjovt på tungen og jeg måtte lige spytte med det. Spytning er en ret fed ting, men det må jeg fortælle om en anden gang. Damen grinede:
"Spytter du grøden ud?"
Ja, det kan du vel selv se, tænkte jeg, og noterede mig, at snasket hed grød. Men sådan er hun - spørger hele tiden om ting, hun selv kan se. Hun er vist ikke så klog, men hun er nu meget rar alligevel.
Det smagte sådan set ret spændende på tungen og jeg kunne mærke i min mave, at jeg var sulten. Men der var stadig ingen flaske i sigte. Damen kom mere grød ind i min mund og jeg besluttede mig for at tage sagen i egen hånd og greb om pinden for lige at slikke lidt på den.
"Vil du selv holde skeen?" Spurgte damen. Ja, hallo! Hvad tror du selv?
Jeg har på fornemmelsen, at det dér grød kan spises, men jeg kan sgu ikke regne ud, hvordan og damen er ikke til meget hjælp. Hun stoppede bare mere ind i munden, hver gang jeg spyttede det ud, men på den anden side var det også sjovt nok at have det i munden og skeen var spændende at sutte på.
Nå, til sidst blev jeg træt af showet og krævede min flaske. Og endelig fattede damen budskabet og vi kunne slænge os i sofaen med en god omgang frokost. Men frustrerende med dén der grød. Hvad skal jeg egentlig med den??

Nå, jeg tror, jeg snupper en lille en på øjet nu.

Ludde