I dag skulle vi ud af døren igen. Lige pludselig skal vi noget hele tiden, og det er jo aldrig til at vide, hvor vi er på vej hen. Men jeg tror nok, vi kørte i metro. Jeg er ikke helt sikker, for jeg snuppede mig lige en lur. Men vi kørte da i metro på hjemturen.
Igen skulle vi være sammen med nogle nye, fremmede babyer. Der var flest drenge, og vi var vist alle nogenlunde lige store. Der var også en dame med nogle sjove legeting, som kunne lave musik!
Damen kaldte det rytmik, og det var da en fest. Damerne sang og der var en dansende bamse, og flyvende fugle og en flot, skinnende ting, som musikdamen satte for munden og som lavede den bedste, høje lyd, når hun trykkede på de tre knapper. Hun havde også en kasse, som hun tog på maven og den kunne spille hele sange! Og vi slog på tromme og trillede med bolde, mens damerne sang. Jeg fik lige krattet lidt på trommen, og den gav en rigtig god lyd.
Tilsidst kom der musik ud af loftet lige som derhjemme og vi sad allesammen helt stille, mens musikdamen gik rundt med et kæmpestort blåt og rødt papir, som hun viftede højt op og ned omkring os, så det susede så dejligt i ansigtet. Mmmm!
Det var slut alt for hurtigt. Hende Laura med de lange, lyserøde ben ville også have mere, men vi havde desværre ikke held med os. I stedet var det madtid, og hold da op, hvor var jeg pludselig sulten, da Damen pludselig var der med flasken. På vejen hjem lå jeg og sang i barnevognen, og Damen lo deroppe i den blå himmel.
Jeg håber, vi skal derhen igen. Jeg skal også have kigget de andre babyer lidt mere ud!
Ludde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar