Hey - det er mit hår!

I dag var Damen i usædvanligt godt humør allerede fra om formiddagen på trods af, at jeg havde holdt en mindre fest et par timer i min seng sent på natten eller tidligt om morgenen, om du vil. Jeg har lige opdaget, at jeg kan dreje mig om på siden ved at gribe fat i tremmerne på sengen og det er altså ret fedt - også i mørke! Prøv det selv ved lejlighed.

Nå, men jeg kunne jo nok gætte, at der var noget under opsejluing, og ganske rigtig. Efter middagsgrøden skulle vi ud af døren. Heldigvis skulle vi med metroen, og det er ret sejt. Den får barnevognen til at gynge på en særligt vibrerende måde. Desværre skulle vi ikke så langt, før vi stod af igen for at stille os i én af de uendeligt langsomme elevatorkøer. Hvis elevatorerne så i det mindste kørte stærkt, men de er dødsyge.

Vi kom ud et sted med masser af mennesker og billarm. Jeg kunne mest se den blå himmel og nogle høje bygninger gennem mit hul i barnevognen, men det var også ok lige dér. Det lød som om, der var lidt for meget gang i den derude for min smag.

Desværre skulle vi i flere dødssyge butikker, hvor jeg bare kunne ligge og glo på den samme hylde sko eller bøger. Og da vi endelig var kommet godt i gang, mødte Damen en mand, der talte mærkeligt syngende, og så skulle de stå og skvadre i stedet for at køre..! Så var det på tide med en lur.

Da jeg vågnede igen, var vi et helt andet sted henne med langt færre lyde. Det er aldrig til at vide, hvor man vågner op henne, når man tager sig en lur i barnevognen, så det gør jeg af princip helst ikke, men denne gang smuttede det altså.

Nu viste det sig, hvorfor Damen var i så godt humør. Vi skulle i babygruppe! Denne her babygruppe kan jeg nu ikke huske, at vi har mødt før, men Damen kendte både de andre damer og babyer, så det har vi nok alligevel. Måske sov jeg imens??

Der var fire andre babyer. Den ene var ret stor og kunne sidde selv. Damen smilede til ham og udbrød begejstret:

"Nej, hvor sidder du flot selv, Benjamin!" (ja bemærk i øvrigt, at hun ikke stiller spørgsmål til andre babyer end mig!)

Den anden baby var en ret lille pige og så var der en pige og en dreng på min egen alder. Mikkel og jeg fik lige givet hånd og sludret lidt over en rangle, mens damerne spiste runde kugler med noget rød grød. Selvfølgelig måtte jeg ikke få nogen, selvom jeg flere gange forsøgte at rage tallerkenen til mig. Men en skønne dag skal det nok lykkedes for mig.

Bagefter legede vi på gulvet. Det var åbenbart Benjamins legetøj, og det var ret fedt, så jeg havde ret travlt med at nå at få prøvetygget det hele. Men pludselig er der nogen, der griber fat i mit hår og hiver til! Er du gal, hvor gjorde det nas! Det var ham Benjamin, der havde fået sine fingre ind i mit pandehår og ikke ville give slip. Helt ærligt, hvad har han gang i? Han gad da ikke engang selv tygge i sit legetøj, så hvad var hans problem? Det er sikket bare fordi, han ikke selv har noget hår på hovedet.

Desværre er Benjamin meget større end mig, så det eneste jeg kunne gøre, var at råbe efter Damen, som heldigvis fik reddet mit hår. Men jeg ved ærlig talt ikke, om jeg gider besøge ham Benjamin en anden gang - i hvert fald ikke før, han har fået noget hår, som jeg kan rive tilbage i.

Ludde