Passes igen!

Her til formiddag kom hende damen fra tøjbutikken og hjalp med at give mig trøje på. Det var fint nok, og så vidste jeg, at vi skulle ud og køre barnevogn. Og ganske rigtig. Snart lå jeg nede i barnevognen og råbte på dem om at skynde sig lidt, så vognen kunne komme igang med at rokke på den fede måde.

De snakkede bare sammen deroppe uden at høre efter, men endelig kom vi af sted, og så gjorde hun det sgu igen! Pludselig var hun ude af syne og kun damen fra tøjbutikken var til at få øje på deroppe, mens vognen endelig rullede. Nå, hun virkede nu ok, så jeg besluttede mig for at acceptere situationen indtil videre, og nød i stedet de rytmiske bump og lyden af hjulene mod jorden, indtil jeg snuppede mig en lille en på øjet.

Da damen fra tøjbutikken ikke gad gå med barnevognen mere, tog hun mig med op af trapperne og ind i et fremmed sted, der er meget større end dér, hvor jeg bor med damen. Jeg så lige situationen lidt an, men blev hurtig klar over, at det var helt ok. Damen fra tøjbutikken viste mig sin lejlighed og smilede på den hyggelige måde, og vi så en anden baby i et hul i væggen. Det er mærkeligt, for jeg er ret sikker på, at den baby også bor i et hul i væggen oppe hos os selv...

Endelig fik jeg så en flaske mad, og kunne hygge mig lidt med den, inden det var tid til at slippe for den irriterende ble. Damen fra tøjbutikken kildede mig på maven og da jeg smilede, blev hun så glad, at jeg måtte le af det. Så blev damen endnu mere glad og kildede endnu mere, og tilsidst var det lige ved at gå i selvsving. Men det var ok med en lille griner og bar numse!

Pludselig kom damen ind af en hvid dør magen til den derhjemme, og hun skulle selvfølgelig kysse mig alle mulige vegne, på kinden og i nakken og i øret!! De snakkede lidt sammen og så var besøget åbenbart forbi og vi gik op i vores egen lejlighed igen. Damen fra tøjbutikken bar mig, mens damen bar alle mine ting, og så fik vi lige en lille sludder, inden hun sagde farvel 10 gange og blev ved med at vifte med sin ene hånd. Det forstod jeg nu ikke rigtig, for der var overhovedet ikke noget legetøj i nærheden at række ud efter, men det havde hun måske ikke opdaget.

Lige så snart hun var gået ud af den hvide dør, blev jeg frygtelig træt. Damen ville lege, og fattede først ingenting. Utroligt, at hun ikke forstår, hvor trættende der er at være på besøg. Så da jeg endelig blev lagt ned i min seng, var jeg ærlig talt så irriteret, at jeg slet ikke gad sove mere. Men nu skulle jeg selvfølgelig. Jeg må se at finde ud af, hvordan jeg selv kommer op af den seng!

Ludde